Annonce:
Annonce:

Afviser terror efter våben-fund på Øresundsbroen

Politiet fremstiller de anholdte efter fundet af to maskinpistoler på Peberholmen

(Video: Mikael Nilsson)
Annonce:
Følg Krimi

Politiet afviser, at der er mistanke om terror efter fundet af to maskinpistoler på Peberholmen på Øresundsforbindelsen i aftes.

Fire anholdte fremstilles netop nu i Københavns dommervagt med krav om varetægtsfængsling. De sigtes efter straffelovens skærpede bestemmelse om ulovlige våben § 192a.

Retsmødet sker for lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Flere oprevne pårørende til de anholdte var mødt op ved dommervagten på Politigården. De var ikke interesseret i at tale med pressen.

TV: Stor mystik om anholdte på Øresundsbroen

Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om hvilken type maskinpistoler, der blev fundet af politiets hunde på Peberholmen, hvor våbnene tilsyneladende blev dumpet, fordi politiet jagede fire unge i en bil, der kom fra Malmø.

Annonce:

Under biljagten blev en af de fire sat af på Peberholmen, hvor politiet senere fandt de to maskinpistoler. Kilder bekræfter, at politiet også har fundet en større mængde ammunition til de to maskinpistoler, som dog ikke var ladt.

De anholdte skal, efter hvad Ekstra Bladet erfarer, tilhøre det kriminelle miljø. De forsøgte angiveligt at fragte de to maskinpistoler fra Malmø til København.

Det var svensk politi som forsøgte at stoppe bilen til en rutinemæssig kontrol, men bilisten ville ikke standse og kørte hurtigt mod Danmark, hvor dansk politi blev alarmeret.

På Peberholmen stoppede bilen, og satte den ene af de fire unge af. Det lykkedes politiet at anholde både ham og de tre andre i bilen, mens Øresundsforbindelsen blev spærret i cirka en halv time.

Politiaktion lukkede Øresundsbroen: Fire anholdt

Politiet vil senere oplyse mere om anholdelserne.

artiklen opdateres....

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: