Angreb i Sverige: Politi afviser terrormotiv

Svensk politi mener ikke længere, at angreb i Sverige onsdag var terror

Se Aftonbladets indslag om situationen fra onsdag aften her.

I alt syv mennesker blev onsdag såret, da en 22-årig mand ved 15-tiden gik amok med en kniv i den svenske by Vetlanda.

Tre af ofrene var umiddelbart efter angrebet i livsfare, men meldingen torsdag er, at deres tilstand er stabil.

Onsdag lød det fra politiet, at man efterforskede sagen som et muligt terrorangreb. Det er dog ikke længere tilfældet, skriver svenske medier.

Således oplyser politiet nu, at manden sigtes for drabsforsøg, men at man arbejder på at opklare motivet, som man ikke mener er relateret til terror.

- I går 3. marts gik en mand til angreb mod flere mennesker i Vetlanda. Uskyldige mennesker blev såret. Et angreb, som familie og venner frygter. Politiet efterforsker hændelsen som drabsforsøg, fortæller statsminister Stefan Löfven på et pressemøde torsdag eftermiddag ifølge Aftonbladet.

Mette F.: 'Forfærdelige nyheder'

Asylansøger fra Afghanistan
Den 22-årige formodede gerningsmand blev skudt i benet af politiet i forbindelse med hændelsen og efterfølgende anholdt.

Ifølge Aftonbladet er der tale om en mand, der kom til Sverige fra Afghanistan for få år siden. Han ventede angiveligt på svar på sin ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen i Sverige.

På torsdagens pressemøde afviser statsministeren og indenrigsminister Mikael Damberg at kommentere gerningsmanden og hans motiv.

Ifølge indenrigsministeren var det dog 'indledende oplysninger', der gjorde, at man undersøgte muligheden for, at der var tale om et terror-motiv, men politiets efterforskning har siden betyder, at man i stedet efterforsker sagen som syv tilfælde af drabsforsøg.

Et stort område blev onsdag afspærret efter angrebet. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Et stort område blev onsdag afspærret efter angrebet. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Dagens Nyheter var alle de tilskadekomne mænd, som er i alderen 20-75 år. Foruden de tre, som har været i livsfare, kom to andre alvorligt til skade, mens to var kommet mindre alvorligt til skade. En enkelt var kun kommet lettere til skade ved angrebet.