Anholdt for drab på kvinde fundet død i arresten

27-årig dansk mand blev anholdt fredag aften for at have dræbt kvinde i Sverige. Nu er han blevet fundet død

Her bliver den 27-årige anholdt efter en biljagt på Fyn. Han er nu fundet død. Video: Privat
Følg Krimi

En 27-årig mand blev lørdag morgen fundet død i sin celle i arresthuset i Odense.

Manden var fredag aften blevet anholdt på Fyn på begæring af de svenske myndigheder, idet han var mistænkt for drabet på en 24-årig kvinde i Sverige.

Det skriver Fyns Politi i en pressmeddelelse.

Den 27-årige, der er dansk statsborger, skulle være blevet fremstillet i grundlovsforhør i Danmark lørdag med henblik på udlevering.

Fyns Politi undersøger dødsfaldet.

Politiet har ikke flere oplysninger i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Svenske kriminalteknikere undersøger den unge kvindes død i Malmø. Arkivfoto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau
Svenske kriminalteknikere undersøger den unge kvindes død i Malmø. Arkivfoto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau

Den 27-årige mand blev anholdt i absentia, hvorefter en arrestordre blev udstedt. Han blev anholdt fredag aften efter en biljagt tværs over Fyn, som varede hele 35 minutter.

Den 24-årige kvinde, han var mistænkt for at have dræbt, blev fundet død i en bil på en parkeringsplads foran storcenteret Emporia tæt på Malmø Arena.

Da politiet undersøgte den unge kvindes død, gjorde omstændighederne, at de ville efterforske sagen som et drab.

LIGE NU
BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+