Den tidligere engelske bokse-profil Anthony Small kan se frem til at skulle bruge den næste tid på anklage-bænken sigtet for at have intention om at tage til Syrien og kæmpe for terror-gruppen IS, skriver den engelske avis The Independent.
Den nu 33-årige fallerede bokser havde sin storhedstid i 2009, hvor hans karriere kulminerede med, at han blev kronet som Commonwealth-mester i letmellemvægt.
Men den tid er for længst over og i oktober sidste år blev han arresteret med to andre mænd. Han havde falske identitets-papirer og var angiveligt i gang med at planlægge sin tur til Syrien.
De tre mænd er alle sigtede for at planlægge at deltage i terror-aktiviteter, lige som Anthony Small er sigtet for at havde lagt artikler på nettet med opfordring til at støtte IS.
Både Small og en anden af de sigtede blev i 2011 fotograferet i en demonstration på tiåret efter terror-angrebet på World Trade Center
De tre sigtede nægter sig alle skyldige.