Anklage: Ung mand forsøgte at køre fire ned med ATV

Unge slap med skrækken, da en jævnaldrende på et firehjulet, terrængående køretøj kørte mod dem på fortovet

Følg Krimi

Anklagemyndigheden hos Nordsjællands Politi vil have en 20-årig mand fra Hundested varetægtsfængslet for at udsætte andres liv for fare i Hundested søndag eftermiddag.

Det oplyser anklager Anders Trøck-Nielsen, Nordsjællands Politi.

Episoden skete på Lille Karlsmindevej, hvor manden truede fire unge og kørte op på fortovet med retning mod dem på en firehjulet, terrængående ATV.

Bagefter havde han råbt trusler mod gruppen på fortovet. De fire unge slap uskadt.

Politiet fik anmeldelsen kort før klokken 15.30 søndag, og ved 19.30-tiden anholdt politiet den 20-årige.

Den unge mand er blevet sigtet for trusler og for at udsætte andres liv og førlighed for fare.

Anklagemyndigheden vil i et grundlovsforhør mandag eftermiddag i Retten i Hillerød bede om at få ham varetægtsfængslet for at forhindre ham i at gøre det igen.

Manden er desuden sigtet for at have stjålet ATV'en, oplyser Anders Trøck-Nielsen. Han er yderligere sigtet for at køre uden kørekort.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter