Annonce:
Annonce:

Anklager i drabssag: Vi får ikke svar på hvorfor

Det er ikke lykkedes politiet at finde et motiv for drabet på radiovært og tidligere bandeleder Nedim Yasar

Nedim Yasar var radiovært på Radio 24syv og havde netop udgivet en bog om sin fortid som bande-leder, da han blev likvideret i sin bil på Hejrevej i københavns nordvestkvarter i november 2018. Foto:  Tobias Nicolai
Nedim Yasar var radiovært på Radio 24syv og havde netop udgivet en bog om sin fortid som bande-leder, da han blev likvideret i sin bil på Hejrevej i københavns nordvestkvarter i november 2018. Foto: Tobias Nicolai
Annonce:
Følg Krimi

Når Retten på Frederiksberg tirsdag i næste uge efter planen afgør, om to mænd på 25 og 26 år er skyldige i drabet på Nedim Yasar, vil et centralt spørgsmål forblive ubesvaret: 

Hvorfor skulle den 31-årige radiovært, der for længst havde lagt en brutal og kynisk fortid som bandeleder bag sig til fordel for pædagogstudiet og en radiotjans, likvideres på åben gade?

Det er ikke lykkedes politiet at finde beviser, der kunne pege på et egentligt motiv bag drabet, som de mener, at en 25-årig mand fra Satudarah udførte, mens hans 26-årige barndomsven førte flugtbilen. 

Uhyggelige detaljer: Tilfældig så drab på radiovært

Annonce:

– Hvorfor? Det er spørgsmål, vi virkelig har stillet os selv. Det er et, vi virkelig gerne vil vide svaret på. Men sandheden er, at det ved vi simpelthen ikke, sagde anklager Jens Povlsen under sin procedure i går.

Kendte ikke Nedim
De tiltalte har sagen igennem nægtet sig skyldige. Begge har fortalt, at de aldrig havde mødt Nedim Yasar og ikke anede, hvem han var, før nyheden om drabet kom frem. Det er heller ikke lykkedes politiet at finde beviser for et tidligere kendskab mellem de to og Nedim Yasar.

I sagen mod de to mænd, som startede i januar, er omfattende overvågningsmateriale, teledata og vidneudsagn derfor de centrale elementer i anklagemyndighedens bevisførelse. En treenighed, som ifølge de tiltaltes forsvarere ikke er stærk nok til at dømme de to anklagede.

Nedim Yasar blev dræbt, da en gerningsmand affyrede flere skud gennem sideruden på hans bil, da han holdt på Hejrevej i København i november 2018. Her undersøger politiet gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer
Nedim Yasar blev dræbt, da en gerningsmand affyrede flere skud gennem sideruden på hans bil, da han holdt på Hejrevej i København i november 2018. Her undersøger politiet gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer
 

– Der er ikke nogen hårde tekniske beviser her. Der er ikke noget gerningsvåben, der er ikke noget krudtslam, der er ikke nogen fingeraftryk. Sagen er fuldstændig blottet for tekniske beviser, lød det fra forsvarer Mai-Brit Storm Thygesen under sin procedure i sagen.

Annonce:

Ifølge anklager Jens Povlsen er der dog rigeligt, som peger på de to unge mænd: Teledata viser, at deres telefoner opholdt sig i området omkring gerningsstedet på Hejrevej i København om aftenen 19. november 2018. 

Hætteklædt mand
Derudover placerer overvågning den 26-årige siddende i sin bil tæt på gerningsstedet, mens en hætteklædt mand forlader bilen kort før drabet klokken 19.32 samme aften. Den samme hætteklædte mand er blevet identificeret af et øjenvidne som den person, der affyrede skud ind i Nedim Yasars bil. Alt dette, mener anklageren, peger mod den 25-årige tiltalte som skytten og hans barndomskammerat som chaufføren.

Blomster på stedet, hvor Nedim Yasar blev dræbt i november 2018. Foto: Kenneth Meyer
Blomster på stedet, hvor Nedim Yasar blev dræbt i november 2018. Foto: Kenneth Meyer
 

– Man kan kun gisne om motivet. Men jeg skal bede retten om at forholde sig til beviserne i den her sag. Og så kan der ikke herske nogen tvivl, lød det fra anklager Jens Povlsen.

Sådan vil anklager fælde rocker

Familien til Nedim Yasar kræver 204.000 kr. i erstatning i forbindelse med drabssagen. Det skal blandt andet dække udgifterne i forbindelse med begravelsen af ham fem dage efter drabet.

-  Det er umuligt at forklare, hvad tabet af ham har betydet for os. Han var min verden. Han var min bedste ven, forklarede Nedim Yasars far til retten tirsdag i forbindelse med erstatningskravet.

Der forventes en afgørelse i sagen 25. februar.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: