Annonce:
Annonce:

Anklager ser religiøst motiv bag knivdrab i Randers

Motiv for knivdrab har ifølge anklageskrift blandt andet været, at kvinde ikke var rettroende muslim

En kvinde blev sidste år knivdræbt i en lejlighed i Randers. Nu er kvindens søn og hans 60-årige far tiltalt for drabet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
En kvinde blev sidste år knivdræbt i en lejlighed i Randers. Nu er kvindens søn og hans 60-årige far tiltalt for drabet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

En 18-årig mand er mandag på anklagebænken i Retten i Randers tiltalt for at have knivdræbt sin mor i en lejlighed i Randers 17. september sidste år.

Kvinden blev ifølge anklageskriftet stukket adskillige gange i hovedet, halsen og kroppen.

Ifølge anklagen har drabet været planlagt af den unge mand og hans 60-årige far, der begge er af afghansk oprindelse.

Motivet har ifølge anklagen været, at kvinden ikke har været rettroende muslim. Desuden nægtede hun ifølge anklageskriftet at overdrage et skøde på en ejendom til den 60-årige mand, som hun tidligere var gift med.

Ifølge det detaljerede anklageskrift var det meningen, at den 18-årige alene skulle påtage sig ansvaret for drabet over for den dræbtes familie og de danske myndigheder.

Annonce:

Anklagemyndigheden mener, at den 60-årige har udnyttet sin søns unge alder og afhængighed af sin far til at begå drabet.

Anklagen går på manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Det gælder blandt andet, at ”gerningen har oprindelse i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende”, som det hedder i straffelovens paragraf 81 stykke 6.

Den 18-åriges forsvarsadvokat, Henrik Garlik, oplyser ved retsmødets begyndelse, at hans klient nægter sig skyldig i drabsanklagen.

Den tiltalte kan erkende vold med døden til følge, men handlede i nødværge, oplyser advokaten.

Anklager Philip Møller har som det første afspillet et opkald til alarmcentralen, som ifølge anklageren blev foretaget af den 18-årige umiddelbart efter hændelsen 17. september:

- Jeg vil gerne sige noget. Jeg har dræbt min mor, lyder det med bævende stemme på lydopkaldet.

Annonce:

Manden, der på gerningstidspunktet var 17 år, er sorthåret og iført en mørk hættetrøje. Han stirrer ned i gulvet og har trukket hættetrøjen op over munden, da opkaldet afspilles.

Den 60-årige far nægter sig ifølge sin forsvarsadvokat skyldig.

Begge mænd risikerer udvisning af Danmark for bestandig, hvis de findes skyldige.

To tolke oversætter fra dansk til farsi, mens anklageren kommer med sin forelæggelse af sagen.

Der er indkaldt 19 vidner i sagen. Det gælder blandt andre de øvrige fem børn i familien, der er i alderen 10 til 22 år.

Derudover er der indkaldt sagsbehandlere fra kommunen og naboer.

Der er afsat ni retsdage til behandling af sagen, og der ventes dom i løbet af december.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Der er ingen grænser for TV 2’s mangel på tillid til egne seeres åndsevner
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: