BLOEMFONTEIN (Ekstra Bladet): De dårlige nyheder fortsætter med at strømme ind over danske Peter Frederiksen.
Tirsdag formiddag blev indholdet af en belastende rapport, der blandt andet omhandlede danskerens mentale og fysiske sundhed, fremlagt i retten.
Rapporten slog fast, at den 66-årige dansker, ifølge de sydafrikanske fængselsmyndigheder, egner sig til fængsel på livstid, og den konklusion greb anklager Amanda Bester, da hun foretog sin afsluttende procedure i sagen.
Trumfkort endte i fiasko: Han er besat af sadomasochisme
Dansk serieforbryder flad: Advokat tvinges til gratis arbejde
Tordnede mod dansker
I sine afsluttende bemærkninger tordnede hun mod danskeren, der sad bagerst i retten omringet af fire svært bevæbnede vagter og måbende kunne lytte til Besters dundertale.
- Livstid! Det er den straf, den lille pige, tiltalte har voldtaget, kræver gerningsmanden idømt, og det samme gør jeg.
- Den lille pige var kun seks år gammel, da han voldtog hende. Hvis man kigger i dagbogen, kan man se, at han langsomt gjorde hende klar til den endelige voldtægt. Først med penetration af en vibrator. Siden med fuldbyrdet voldtægt, argumenterede Amanda Bester.
Peter Frederiksen forholdt sig roligt på sin plads, men som Amanda Bester listede sin fængselskrav op for de 36 punkter i anklageskriftet, den 66-årige dansker tilbage i november blev kendt skyldig i, blev ansigtet mere og mere sammenbidt, og til sidst var Peter Frederiksen reduceret til en ligbleg statist.

Bør dø i fængslet
Foruden livstidsstraffen for voldtægten af den lille pige, kræver Amanda Bester også Peter Frederiksen idømt livstidsstraf for sin rolle i mordet på 28-årige Tshidi, der var Peter Frederiksens kone og politiets kronvidne i sagen.
Fra sin fængselscelle fik Peter Frederiksen arrangeret et lejemord på Tshidi, og i efteråret 2015 blev hun brutalt likvideret af ukendte gerningsmænd, da hun befandt sig udenfor sit hjem i nabolandet Lesotho.
- Der kan ikke være andre domme end fængsel på livstid. Med den iver han planlagde, betalte og fik mordet udført på, er det umuligt at tro på forsvarerens påstand om, at han angrer. Selv fra fængslet er han en trussel mod samfundet. Han bør forblive bag tremmer resten af sine dage.
Klitorissamlerens skæbne afgøres: Ni ting du skal vide om sagen
Bønfaldt dommeren
Ikke overraskende var Peter Frederiksens forsvarerer Marius Bruwer, ikke enig i anklager Amanda Besters krav til strafudmålingen.

Livstidsdommen på 25 års fængsel, ville få stor betydning for danskeren.
- 25 års fængsel vil på grund af hans alder betyde, at han vil dø i fængslet. Det beder jeg retten om at tage med i sine overvejelser, når straffen skal udmåles, lød det fra danskerens forsvarer Marius Bruwer.
Den endelige strafudmåling finder sted torsdag klokken 13.30, når dommer Johann Daffaue afgører danskerens skæbne.