Beskyldningerne fyger, efter at verdens største olieanlæg, der er placeret i Saudi-Arabien, lørdag blev angrebet af droner med eksplosiver.
USA anklager Iran for at stå bag angrebene, men det afviser landet nu.
Irans udenrigsminister Abbas Mousavi kalder i en udtalelse USA anklager for 'maksimale' og 'voldsomme løgne'.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
USA beskylder Iran for at stå bag angreb på saudisk olieanlæg
Han henviser til USA's udenrigsminister, Mike Pompeos, beskyldninger, der lørdag nåede Twitter.
- Iran står bag næsten 100 angreb mod Saudi-Arabien, mens Hassan Rouhani (Irans præsident, red.) og Javad Zarif (udenrigsministeren, red.) udgiver sig for at beskæftige sig med diplomati, skrev Pompeo uden at forelægge konkrete beviser mod Iran.
- Midt i al snakken om nedtrapning har Iran udført et hidtil uset angreb mod verdens energibeholdning.
Verdens største olieselskab i flammer efter drone-angreb
Tidligt lørdag morgen stod de enorme olieanlæg i flammer. I en pressemeddelelse oplyser det statslige olieselskab Saudi Aramco, at angrebene har ødelagt halvdelen af Saudi Arabiens olieproduktion.
Aramco skriver, at produktionen er blevet reduceret med 5,7 millioner tønder råolie om dagen.