Anklaget for overgreb: Hun er pornostjerne, så det tæller ikke

Den voldsanklagede MMA-kæmper Jonathan Koppenhaver alias War Machine nægter, at han har begået seksuelle overgreb

Foto: AP/Instagram
Foto: AP/Instagram

I august 2014 lagde pornostjernen Christy Mack en række billeder af sig selv på Twitter, hvor hun var voldsomt forslået.

Christy Mack forklarede, at hendes ekskæreste, MMA-figtheren Jonathan Koppenhaver, der har ændret navn til War Machine, stod bag det voldsomme overfald.

Sex & samliv Pornomodel tævet af kampsportsstjerne

War Machine blev efterfølgende efterlyst af politiet, og efter en ugelang menneskejagt blev han pågrebet på et hotel i Simi Valley i Californien.

Mandag sad War Machine på anklagebænken i retten i Las Vegas, hvor han er tiltalt for 34 strafbare forhold, der rækker fra seksuelle overgreb til mordforsøg.

Så medtaget er Christy Mack. (Foto: twitter.com/ChristyMack) Underholdning Nu er pornostjernes voldelige ekskæreste fanget

34-årige Christy Mack, hvis borgerlige navn er Christine Mackinda, anklager blandt andet War Machine for gentagne gange at have forgrebet sig på hende seksuelt.

Frivillig sex
Brandon Sua, der er forsvarsadvokat for War Machine, har en anden opfattelse af de seksuelle forhold.

Så medtaget var Christy Mack. (Foto: twitter.com/ChristyMack) Intl. kendte Pornostjernens voldsmand skrev afskedsbrev i cellen
I retten mandag sagde Brandon Sua, at Christy Macks karriere i porno-industrien gjorde, at hun var villig til at deltage i seksuelle aktiviteter, der lå uden for normen.

Brandon Sua argumenterede for, at Christy Mack frivilligt gik med til at have hård sex med War Machine, og at der derfor ikke var tale om overgreb, skriver nydailynews.com.

Dommer Elissa Cadish var ikke enig i forsvarsadvokat Brandon Suas argumentation.

- Jeg kan ikke se, at de aktiviteter, hun foretog sig i voksen-filmene, ville få hende til at deltage frivilligt i de aktiviteter, som tiltalte er anklaget for. Jeg ser ikke den sammenhæng, lød vurderingen fra dommer Elissa Cadish ifølge reviewjournal.com.

Så voldsomme var billederne, Christy Mack i august 2014 lagde på Twiter
Så voldsomme var billederne, Christy Mack i august 2014 lagde på Twiter