Ansat snagede i patientjournal: Politiet gør intet

Ansat udnyttede sin adgang til Sundhedsplatformen til at snage i patientjournaler og videregive dem til sin kæreste, ifølge Styrelsen for Patientklager. Men sagen har nu samlet støv hos politiet i over to år

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

I to et halvt år har Marie ventet på, at politiet kaster så meget som et blik på hendes anmeldelse af, at en ansat på Rigshospitalet har snaget i hendes og hendes børns patientjournaler.

Oplysningerne er ifølge en afgørelse fra Styrelsen for Patientklager givet videre til hendes tidligere samlever, der er far til Maries børn - mens de har haft en voldsom konflikt om børnene.

Marie meldte sagen til politiet i juni 2018, og Styrelsen for Patientklager har allerede udtalt kritik af Rigshospitalet i en afgørelse, hvor de lægger Maries oplysninger til grund efter at have undersøgt sagen.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

Men den seneste melding fra Københavns Politi til Marie i februar i år var, at de ikke havde mulighed for at give en tidshorisont for, hvornår der ville være en sagsbehandler ledig til at efterforske sagen.

 

Derfor blev Marie harm og provokeret, da hun læste en artikel på eb.dk om, at en sygeplejerskes opslag i blandt andre Brian Sandbergs og andre kendtes journaler er sendt til retten i løbet af et år.

- Hvorfor er Brian Sandbergs og andre kendtes privatliv vigtigere end mit og min families?, spørger hun.

Ekstra Bladet har blandt andet spurgt Københavns Politi om dette, men de har alene ønsket at svare skriftligt og har ikke svaret direkte på hvert enkelt af Ekstra Bladets spørgsmål.

- Naturligvis ikke tilfredsstillende

Københavns Politi oplyser, at den konkrete sag bliver behandlet i afdelingen for økonomisk kriminalitet og fortsat afventer en ledig sagsbehandler.

'Vi har i en længere periode oplevet en stor stigning i antallet af ubehandlede sager om økonomisk kriminalitet samtidig med, at sager om personfarlig kriminalitet har førsteprioritet. Det betyder, at borgerne ofte kan vente længe på at få deres sag behandlet, skrivre chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov i det skriftlige svar.

'Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, og derfor arbejder vi målrettet på at nedbringe sagsbehandlingstiden', fortsætter han.

'Desværre vil det tage en rum tid, før vi kan love væsentligt kortere sagsbehandlingstider i denne type sager – men det er vigtigt at understrege, at ingen sager bliver glemt', fremgår det videre af svaret.

Det fremgår også af svaret, at der med den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden vil blive tilført flere betjente til sagsbehandling, så de 'dermed kan få nedbragt både antallet af verserende sager og sagsbehandlingstiden'.

I sagen, hvor Brian Sandberg er en af de forurettede, har Region Hovedstaden tidligere oplyst, at den ansatte havde foretaget 336 uberettigede opslag i 215 forskellige borgeres patientjournaler i en periode fra maj 2017 til januar sidste år. Der er intet, der tyder på, at hun har videregivet oplysningerne.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

Marie medgiver, at der er flere ofre i den anden sag.

- Jeg undres alligevel over min sag slet ikke bliver efterforsket, mens en sag, hvor kendte mennesker med adgang til medierne, bliver efterforsket med det samme, sendt til retten og tæt på domfældelse i løbet af et år, siger hun.

- jeg er rimelig irriteret og frustreret og vred over at sidde og læse sådan en artikel. Jeg kan ikke lade være med at få tanken, at det er, fordi det er kendte, det er gået ud over, mens vi bare er en lille familie, der er fuldstændig ligegyldige for offentligheden, og derfor må vente, siger hun.

Ekstra Bladet har set screendumps af knap 30 uberettigede opslag i hovedsageligt Maries, men også enkelte opslag i hendes børns journaler.

- Ikke længere ansat på Rigshospitalet

Rigshospitalet har svaret skriftligt på Ekstra Bladets spørgsmål via Region Hovedstadens pressekonsulent. De beklager, at hospitalet ikke har kunnet forhindre, at der skete uberettigede opslag i patientjournalen i den pågældende sag.

De bekræfter, at sagen kom til Rigshospitalets kendskab i maj 2018 i form af en patientklage.

'Sagsbehandling af klagen klargjorde, at der var blevet foretaget uberettigede opslag i patientjournalen, hvorfor der blev gennemført en personalesag', skriver de.

- Det er korrekt, at Rigshospitalet ikke selv har meldt sagen til politiet, formentlig på baggrund af, at klager selv anmeldte den, skriver de videre.

De oplyser, at de ved mistanke om uberettigede opslag eksempelvis indhenter logudtræk fra Sundhedsplatformen og taler med relevante medarbejdere. Når der konstateres uberettigede opslag, bliver sagen indmeldt til regionens sektion for Informationssikkerhed, der håndterer brud på persondatasikkerheden.

På spørgsmålet om, hvordan en ansat kan foretage så mange uberettigede opslag, uden at det bliver opdaget, skriver de, at overvågning af uberettigede opslag dengang blev foretaget gennem stikprøver.

Men i efteråret 2019 overgik Sundhedsplatformen til en 'ny bredt dækkende og automatiseret logopfølgning' for at sikre bedre kontrol.

'Det nye logopfølgningssystem foretager en kontrol, hvor mistanke om uberettiget opslag tilføjes en liste. Denne liste med uberettigede opslag sendes til hospitals-, virksomheds- eller centerledelse, som har ansvaret for at undersøge og følge op og vurdere behov for eventuelle sanktioner'.

De ønsker ikke at svare på, om kvinden er blevet fyret.

'Rigshospitalet kommenterer ikke konkrete personalesager, men kan oplyse, at den pågældende ikke længere er ansat på Rigshospitalet', lyder svaret.e.

Rigshospitalet har ikke en samlet oversigt over personalesager som følge af brud på datasikkerhed.

Disse spørgsmål stillede vi til Københavns Politi

- Hvad er der foretaget i sagen fra Københavns Politis side?

- Er det tilfredsstillende, at anmelder 2½ år efter anmeldelsen får besked på, at ingen sagsbehandler har kigget på sagen endnu?

- Anmelder spørger, hvorfor hendes og hendes børns privatliv er mindre vigtigt end nogle kendte menneskers. Kan I forstå, at hun føler det, og hvad siger I til det?

- Hvordan kan det være, at den anden sag kan komme så forholdsvist hurtigt gennem systemet, når anmelders sag har været syltet siden juni 2018?

- I anmelders tilfælde er der, i modsætning til ovennævnte sag om de kendte, tale om, at oplysninger er blevet videregivet til en tredjepart. Bør sådanne sager ikke behandles hurtigere?

- Styrelsen for Patientklager har allerede truffet afgørelse i sagen 18. marts 2019 og her også gjort forarbejdet til at få sagen belyst hos Rigshospitalet. Hvornår kan anmelder forvente, at der sker noget i sagen fra politiets side?

 

Københavns Politi har dog ikke svaret på hvert enkelt spørgsmål, men alene givet et samlet skriftligt svar, som kan læses ovenfor.

 

Marie er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hendes fulde identitet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Grim strid med eks

Det var nogle Facebook-opslag fra hendes børns far, der vakte Maries mistanke om, at han havde adgang til hendes og børnenes sundhedsjournaler.

På det tidspunkt havde de en konflikt, hvor Marie fik den fulde forældremyndighed over børnene.

I forbindelse med konflikten var hun i kontakt med psykiatrien, hvor hun også selv bad om at blive undersøgt for diverse diagnoser, så hendes eks ikke kunne bruge beskyldninger om det imod hende, og det er blandt andet de psykiatriske optegnelser, den ansatte på Rigshospitalet har haft mulighed for at snage i.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

Kvinden har været kæreste med Maries eks. Hun har dog ikke kontakt til ham i dag, så hun ved ikke, om de fortsat er et par.

Hun har oplevet flere tilfælde, hvor hun har en mistanke om, at eksmanden har haft oplysninger, der stammede fra journalerne. Og alene uvisheden i, at den slags dybt fortrolige oplysninger kan misbruges, er ubehageligt i sig selv.

- Hvorfor er det vigtigt for dig, at der kommer en straffesag?

- Det, hun gjorde, er ikke okay. Slut færdig. Jeg har også tænkt mange gange, nu hvor der endelig er fred i familien, at jeg egentlig ikke bare burde sige pyt. Men det synes jeg virkelig ikke, at jeg skal. Jeg synes, hun skal straffes for sin forbrydelse, for det har store konsekvenser.

Hun sætter ord som voldsomt ubehageligt, krænkende og uhyggeligt på den følelse, der giver, når uvedkommende snager i ens dybt private sundhedsoplysninger.

- Jeg synes, at jeg er et meget åbent menneske, men mine og mine børns sundhedsoplysninger er private, fastslår hun.