Antallet af betjente falder: Pårørende i fængsels-nødråb

Antallet af fængselsbetjente er faldet de sidste 10 år. Det lægger et stort pres på branchen

Mens antallet af betjente er faldet, er der kommet flere indsatte i fængslerne. Foto: Joachim Adrian
Mens antallet af betjente er faldet, er der kommet flere indsatte i fængslerne. Foto: Joachim Adrian

De ansatte i fængslerne er under hårdt pres, og det går ud over de indsatte og deres pårørende. Sådan lyder det fra en kvindelig pårørende til en indsat i et dansk, lukket fængsel.

Ifølge kvinden, som ønsker at være anonym, men hvis identitet Ekstra Bladet er bekendt med, er det blandt andet fængslets besøgstider for pårørende, der bliver påvirket, når medarbejderne er overbelastede.

- Jeg har oplevet, at personalet har ringet til mig, mens jeg var midt på Storebæltsbroen, og fortalt mig, at de måtte aflyse min besøgstid, fortæller den pårørende til Ekstra Bladet.

- De laver hele tiden om i tingene.

Opfordrer: Spær dem inde
Fængselsforbundet udsendte onsdag en klar opfordring til Kriminalforsorgen, der varetager landets fængsler: for at undgå, at korthuset vælter, bør de indføre natdrift.

Natdrift betyder, at de indsatte bliver spærret inde i deres celler i alle døgnets timer bortset fra en enkelt time om dagen, hvor de kan gå tur i gården.

- Situationen i fængslerne har desværre udviklet sig fuldstændig uhensigtsmæssigt, så nu siger vi hertil og ikke længere, siger forbundsformand i Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen.

- Jeg er nødt til at understrege, at natdrift er et dårligt forslag. Det vil have store fysiske og psykiske konsekvenser for indsatte. Men der er bare ikke andre muligheder. Vi skal have sikkerheden og arbejdsvilkårene på plads, og det kan ikke længere være rimeligt, at staten behandler sine ansatte, som de gør, fastslår han.

Ringede 155 gange
Problemet har sin rod i antallet af fængselsbetjente. Det er nemlig faldet 10 år i streg, så der nu kun er 2000 betjente tilbage. Omvendt er antallet af indsatte øget markant.

Og det fører til lappeløsninger, mener Bo Yde Sørensen.

- Man beordrer personale på arbejde i et uhørt omfang. Man skærer ned på personalenormeringen ved at nedlægge vagtposter, og man fjerner dele af uddannelsen, fortæller han.

Det er nogle af disse lappeløsninger, kvinden og hendes pårørende mærker. Hun har nemlig i flere tilfælde oplevet omstruktureringer af besøgslejlighederne i fængslet og mistænker, at det skyldes den store arbejdsbelastning, medarbejderne er under. Hun har derudover også oplevet, at det kan det være problematisk overhovedet at bestille tid til besøg.

- Der var engang, hvor jeg ringede til dem 155 gange for at bestille en tid, fortæller hun.

- Det er også vanskeligt for mig at planlægge mit privaliv. Jeg har for eksempel taget fri alle mandage, men lige for tiden er der ikke længere besøgstid om mandagen, fortsætter hun.

Stor risiko
Forbundsformand i Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen understreger, at de nuværende forhold i fængslerne udgør en risiko for både ansattes og indsattes sikkerhed.

- Vi er så få tilbage, så vi havner tit i situationer, som vi har ganske svært ved at løse.

- Og når vi ser fængsler, hvor betjentene kun kommer rundt et par gange om dagen, gør det det også muligt for de stærke indsatte at terrorisere de svage, siger han.

Ifølge Bo Yde Sørensen har arbejdsvilkårene tre store konsekvenser for de ansatte:

- Folk bliver syge, folk siger op, fordi jobbet er for hårdt, og vi kan ikke rekruttere nye medarbejdere. Vi mangler mellem 600 og 850 fængselsbetjente, og der er optaget syv på det seneste hold.

Forbundsformanden efterlyser politisk vilje og handling, hvis problemet skal kunne løses på længere sigt.

- Den tidligere regering så os køre mod skrænten, og den nuværende fortsætter med at se os ryge udover, siger han.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Kriminalforsorgen afviser forslag

Ina Eliasen, direktør i Kriminalforsorgen, oplyser, at hun ikke kan kommentere på de konkrete eksempler, den kvindelige pårørende nævner over for Ekstra Bladet. Men hun vil gerne tage stilling til Fængselsforbundets råd om at indføre natdrift:

- Som jeg forstår Fængselsforbundet, er deres tanke, at det skal være en mere blivende løsning. Og der vil jeg sige, at kan ikke lade sig gøre med de regler, der er på området. Det kan kun gøres akut og ganske kortvarigt. Så på den måde er det ikke umiddelbart en løsning, jeg kan se for mig, slår Ina Eliasen fast.

- Noget andet, som er vigtigt at nævne, er, at jeg heller ikke vurderer, at det ville komme til at frigøre så mange fængselsbetjente, fordi de opgaver, de har ved for eksempel at låse ind og ud og sådan nogle ting, stadig vil være der.

- Og det sidste, som jeg synes er rigtig vigtigt, når man drøfter det her forslag, er, at hvis vi låser de indsatte inde i så mange timer i døgnet, ved vi, at frustrationsniveauet og konfliktniveauet stiger. Det vil sige, at sikkerheden i vores fængsler og arrester vil blive udfordret, og det, mener jeg ikke, er til gavn og glæde for vores ansatte.

- Fængselsforbundet mener jo netop, at der er tale om et akut problem, fordi medarbejderne er så belastede, som de er?

- Ja, men når jeg siger akut, så er det endnu mere akut. Så er det, hvis der en konkret dag ude i et konkret fængsel pludselig af uforudsigelige årsager mangler så mange betjente, at det på ingen måde er muligt at få vagtplanen til at hænge sammen. Så kan vi gøre det, og vi kan gøre det i rigtig kort tid. Det er en nødløsning.

'Kritisk situation'
Ina Eliasen erkender, at fængslerne står over for en stor udfordring, men slår fast, at man arbejder på højtryk for at løse den.

- Det er alvorligt, og det er en kritisk situation, fordi vi har så mange indsatte, og vi mangler ansatte. Jeg kan godt genkende billedet, siger hun.

- Derfor sætter vi for eksempel også massivt ind på at rekruttere nye fængselsbetjente og at fastholde dem, vi har. Vi kan rekruttere alt det, vi vil, men hvis vi ikke fastholder, kommer vi ingen vegne.

- Det er ikke en ønskesituation for os, at de ansatte arbejder under de her forhold. Vi vil ikke have, at det skal fortsætte med at være sådan, og vi arbejder på at styrke arbejdsforholdene og lette presset på betjentene.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En 33-årig mand flygtede 30. juni fra Vestre fængsel, hvor han sad varetægtsfængslet i en sag om forsøg på indsmugling af kokain. Det skete, da han udgav sig for at være et familiemedlem, som skulle løslades.

Flere kilder fortalte dengang til Ekstra Bladet, at de mente, at fejlen var udtryk for travlhed, manglende ressourcer og et stigende arbejdspres i fængslet. Det kan du læse mere om her.