Dræberslange løs på Amager

Særdeles giftige slanger sat ud i skovområde tæt på daginstitutioner

En enkelt bid fra de farlige slanger kan slå et barn ihjel. (Foto: Gert Jensen)
En enkelt bid fra de farlige slanger kan slå et barn ihjel. (Foto: Gert Jensen)
Hvad gør man, når man bliver træt af sine giftslanger? En ukendt amagerkaner valgte at sætte dem ud i Ugandaskoven, ganske tæt på en række daginstitutioner - selv om et enkelt bid fra dyrene uden videre kan dræbe et barn.

Nu advarer politiet i Tårnby mod de farlige dyr. For 14 dage siden fandt et vidne et ødelagt terrarium med en død, 30-40 cm lang såkaldt palmehugorm liggende i skoven. Mandag blev der fundet endnu et eksemplar, denne gang et 60-70 cm langt og levende dyr.

Ifølge politiets oplysninger kan slanger af Viperidae-familien finde på at kravle op i træerne. Slanger som de to fundne må ikke holdes af private i Danmark. De kan blive op mod en meter lange, har drejelige gifttænder og er skriggrønne.