10-årig misbrugt af 5 mænd på en dag

Fem til ti mænd på en dag: Pædofile valfartede til hjemmet på Tønder-egnen for at misbruge den lille pige

Mænd i alle aldre valfartede til hjemmet, hvor de fik lov til at sexmisbruge den 10-årige pige, mens faderen så på og indimellem også selv deltog i orgierne. Anklageren betegnede det som 'grænseløs udnyttelse af en mindreårig pige'. (Modelfoto: Johnny Frederiksen)
Mænd i alle aldre valfartede til hjemmet, hvor de fik lov til at sexmisbruge den 10-årige pige, mens faderen så på og indimellem også selv deltog i orgierne. Anklageren betegnede det som 'grænseløs udnyttelse af en mindreårig pige'. (Modelfoto: Johnny Frederiksen)
I mindst et halvt år er en kun tiårig pige fra en lille landsby ved Tønder blevet holdt som en regulær sexslave af sin egen far.

Mænd i alle aldre valfartede til hjemmet, hvor de fik lov til at sexmisbruge den lille pige, mens faderen så på og indimellem også selv deltog i orgierne.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har der været dage, hvor pigen har været sammen med fem-ti mænd.

Kriminalinspektør Hans Hessellund fra Tønder Politi:

- Der er tale om en meget grov sag. Nogle af mændene har haft samleje med pigen, mens andre har dyrket andre former for sex med hende.

Revisor dømt
Politiet fik et anonymt tip om uhyrlighederne i august og slog til, da en telefonaflytning bekræftede de næsten utrolige oplysninger.

Umiddelbart herefter blev pigens far anholdt og varetægtsfængslet for dobbelt lukkede døre. Han sidder stadig fængslet. Fem andre mænd er siden henholdsvis blevet sigtet, tiltalt og dømt i sagen.

For et par uger siden blev den første mand dømt for lukkede døre ved retten i Tønder. Han fik et års ubetinget fængsel.

Fandt mænd på sex-linje
I torsdags blev den 61-årige revisor Kjeld Erling Nielsen fra Sydvestjylland også idømt et års fængsel for at have dyrket gruppesex med pigen og hendes far.

Fredag faldt den hidtil strengeste dom på et år og fire måneders fængsel mod den 74-årige pensionist Gerhart Trip fra Abild. Han har dyrket sex med pigen mindst fem gange.

Alt tyder dog på, at langt flere mænd end de anholdte har dyrket sex med pigen.

Den 74-årige Gerhart Trip fortalte nemlig i retten, at han på et tidspunkt havde hentet to ukendte mænd ved McDonald's i Tønder og kørt dem ud til hjemmet.

- Hendes far bad mig om at hente mændene, og jeg ville godt gøre ham en tjeneste. Jeg afleverede de to mænd til pigen, der stod halvnøgen i døråbningen. Men jeg ved ikke med sikkerhed, om de har haft sex med hende.

Pigens far kom i kontakt med nogle af mændene på en telefonisk sexlinje. Han har i nogle tilfælde krævet penge for at lade mændene dyrke sex med sin datter. I andre tilfælde er de sluppet helt uden at betale noget.