Dødstrusler mod Naser Khader
En 19-årig dansker er anholdt og sigtet for dødstrusler mod den radikale folketingspolitiker Naser Khader
Tidligere på måneden blev Khader ringet op af manden, der fremsatte særdeles grove trusler og afsluttede opkaldet med at fastslå, at politikeren ville blive myrdet.
Manden har ifølge kriminalinspektør Bent Isager-Nielsen erkendt at have foretaget det famøse opkald og forklaret, at han gjorde det for at imponere en kammerat.
- Intet tyder på, at der lå politiske motiver bag. Det er udelukkende grove, grove drengestreger, mener Isager-Nielsen.
Manden erkendte efter anholdelsen, at han stod bag opringningen.