Fri fra dødsgangen - nu taget for narko
Verneal Jimerson sad i 17 år på dødsgangen som uskyldig dømt for voldtægt og drab - i weekenden blev han knaldet i narkosag
Denne gang for ulovlig narko- og våbenbesiddelse.
Verneail Jimerson var del af kvartetten Ford Heights Four, der i 1978 blev dømt for massevoldtægt og drab på Carol Schmal og Lawrence Lionberg i en forstad til Chicago. Jimerson og Dennis Williams blev dømt til døden, mens de to andre fik livstid. I 1996 blev alle fire frikendt igen takket være nye DNA-undersøgelser.
I 1999 fik de fire tildelt en erstatning på 230 millioner kroner.
Pengene hjalp ham ikke meget henover weekenden, hvor Jimerson sammen med sin 11 år yngre hustru, Angela, blev taget med en uspecificeret mængde marihuana og kokain på et motelværelse. Politiet fandt også et ulovligt håndvåben.
Jimerson tilbageholdes mod en kaution på 1,6 millioner kroner, mens hans hustru er på fri fod igen efter at der blev stillet en kaution på 125.000 kroner.