Har tjent formue som 'Palme-morder'

Christer Pettersson har tjent mere end en million kroner på at give interview til medierne

Følg Krimi
Christer Pettersson har gjort det til en rigtig god forretning at være mistænkt for mordet på den svenske statsminister, Oluf Palme.

De 2000 kroner, han tjente på artiklen, hvori han lørdag tilstod mordet på Oluf Palme, er småpenge, skriver Expressen.

Siden Christer Pettersson sidst i 1980'erne blev verdensberømt som 'Palme-morderen', har den svenske invalidepensionist tjent over en million kroner på at lade sig interview til forskellige medier.

De første par år tog Christer Pettersson 20.000 kroner pr. interview, men han har også tjent større engangssummer på sin medieoptræden.

For eksempel fik han i 1999 71.429 svenske kroner af produktionsselskabet Strix television for et interview - det var omkring samme beløb, som han fik i pension samme år.

Den største check modtog Pettersson for at medvirke i TV 3-dokumentaren 'Hvem myrdede Oluf Palme?'.

TV 3 betalte Pettersson en kvart million kroner, men så fik tv-stationen til gengæld også eneret til den mordmistænktes løsladelse efter retssagen i 1998.

En af journalisterne, som dengang interviewede Pettersson, var Gert Fylking, som også var medforfatter til Petterssons tilståelse i Expressen i går.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.