Bandefigur frikendt for drabsforsøg

21-årig frikendt i sag om banderelateret knivstikkeri

Politiets teknikere leder efter spor på gerrningstedet, hvor en dengang 25-årig mand blev stukket i hals og ansigt på Åboulevard i København. (Foto: Jesper Centervall).
Politiets teknikere leder efter spor på gerrningstedet, hvor en dengang 25-årig mand blev stukket i hals og ansigt på Åboulevard i København. (Foto: Jesper Centervall).
Følg Krimi

En 22-årig mand med tilknytning til Blågårds Plads-grupperingen er netop frikendt i sag om drabsforsøg.

Den 22-årge var tiltalt for sammen med to ukendte gerningsmænd at have knivstukket en 25-årig mand i blandt andet hals og ansigt under et overfald om 25. september 2011 om aftenen ved 21.30 tiden.

Her kom offeret kørende i bil på Åboulevard i København, da en anden bil kørte op på siden af offeret. Begge biler holdt stille, hvor en gerningsmand steg ud og ifølge anklageskriftet spurgte offeret, om 'han var fra Værebro'.

Læs her:

25-årig stukket ned: Motivet stadig ukendt

Læs her:

Tog fejl ved knivstikkeri: Troede offer var fjendtligt bandemedlem

Derefter stak gerningsmanden gentagne gange offeret med kniv gennem den nedrullede rude. Ilde tilredt sad offeret tilbage, da de tre gerningsmænd stak af. To til fods ind i den sorte firkant på Nørrebro - kvarteret omkring Blågårds plads - mens den sidste kørte væk i bil.

En løbende konflikt-scenarie
På baggrund af tiltaltes tilknytning til Blågårds Plads-grupperingen var han ud over drabsforsøg også tiltalt efter bandeparagraffen.

Den 22-årige har siddet varetægtsfængslet siden januar 2012, og der venter ham nu en klækkelig erstatning.

Hos Statsadvokaten, der har ført sagen, har man endnu ikke besluttet, om sagens skal ankes.

- Nu skal vi lige nærlæse dommen, før vi tager den endelige beslutning, siger Peter Messerschmidt, anklager.

Sagen mod den tiltalte har blandt andet bygget på teleoplysninger ligesom der også er fundet noget af hans tøj i flugtbilen, der blev fundet efter overfaldet.

- Min klient erkender, at tøjet er hans, men forklarer samtidig at andre personer i en længere periode også har gjort brug af bilen. På den baggrund har det ikke kunnet bevises, at han var med til overfaldet. Desuden er der draget forhastede konklusioner i forhold til teleoplysningerne, siger den frikendtes advokat, Jesper Storm Thygesen.

Flygtede fra retten
Knivoverfaldet den pågældende aften skal ses i lyset af en længerevarende konflikt mellem grupperingerne fra Blågårds Plads og Værebro i Bagsværd.

Og gerningsmændene var tilsyneladende af den opfattelse, at det 25-årige tilhørte Værebro-grupperingen. Her benægtes det dog, at han var en del af grupperingen. Det er til gengæld hans lillebror, erfarer ekstrabladet.dk.

Læs her:

Derfor blev Jonathan dræbt

I forbindelse med det løbende konfliktbillede er det flere gange kommet til sammenstød og driveby-skyderier, der har kostet liv. Senest, da 19-årige Jonathan Taboryski blev skuddræbt om aftenen 11. januar på Høje Gladsaxe Torv.

I forbindelse med efterforskningen af drabsforsøget på Åboulevard har tre yngre mænd været anholdt og varetægtsfængslet. Ham, der blev frikendt i dag. En, der er løsladt undervejs og ikke tiltalt. Samt yderligere en ung mand, der under en fristforlængelse i retsbygningen på Blegdamsvej, flygtede med hjælp fra andre unge, der invaderede retsmødet.

Flygtningen er stadig på fri fod.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind