RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (ekstrabladet.dk): Pengenød fik en 22-årig mand til at henvende sig til PET-agent forklædt som våbenhandler. Det er kommet frem ved dagens retsmøde ved retten på Frederiksberg.
Her kører sagen, hvor tre unge på 22, 23, og 24 år er tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse i form af to Kalashnikov-geværer samt 240 stk ammunition. Våbnene havde de unge fået overdraget af en PET-agent på Hareskov Station nord for København.
Trioen blev anholdt dagen efter overdragelsen. Det skete 27. april i år.
Læs her:
PET tabte terror-anklage på gulvet: Retssagen begynder i dagTo erkender, mens den tredje nægter, men 'erkender de faktiske forhold.'
Første tiltalte - den 22-årige - har netop forklaret, at han ved anholdelsen levede af SU.
- En af de andre var interesseret i våben. Derfor faldt vi snak, forklarede tiltalte.
- Hvorfor spurgte han netop dig, spurgte anklager Maria Cingari.
- Han vidste godt, jeg har en broget fortid. Han er min svoger, svarede tiltalte.
- Jeg ville se, om jeg kunne hjælpe. Han spurgte efter pistoler, og jeg manglede penge, svarede tiltalte.
- Hvordan fandt du frem til ham, der til sidst solgte våbnene. Ham, der siden viste sig at være PET-agent, spurgte anklageren.
- Det var en, jeg kendte, svarede tiltalte.
- Og du vil ikke sige, hvem det er, spurgte anklageren.
- Både politiet og PET ved godt, hvem det er, svarede tiltalte.
- Jeg mødte ham kun en gang. Det var på Hareskov Station, fortsatte tiltalte.
- Men jeg havde snakket med ham et par gange først i telefon.
- Derfor mødtes jeg med ham på Hareskov Station. Det var agenten, der foreslog mødestedet.
- Vi snakkede lidt om det. Han sagde, han ville kunne komme med våbnene et par timer senere, forklarede tiltalte.
- Snakkede I også om håndgranater, spurgte anklager.
- Det er ikke noget, jeg vil udtale mig om. Det var ham (PET-agenten, red), der bragte det på bane, svarede tiltalte.
- Vi snakkede også om de penge, han skulle have. Det var min svoger, der skulle betale. Vi snakkede om det i telefonen, sagde tiltalte.