Den ene af de to anholdte for det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet havde øjensynligt ikke kun berigelse for øje.
Det oplyser Københavns Politi til ekstrabladet.dk.
Læs også.
Related content- Den pågældende mand smykkede sig med nogle af disse stjålne fjer. For eksempel havde han en del af de stjålne klenodier fra Rigsarkivet hængende på væggen, forklarer efterforskningsleder i Københavns Politi, Ove Bundgaard Larsen til ekstrabladet.dk.
Ifølge vicepolitiinspektøren er den ene af de to mænd ukendt af politiet, mens den anden mand - fra 1966 - er kendt fra 'stort set alt på skalaen'.
- Vi kender stort set ikke den anden mand i forvejen. Men han er fra 1959 og er dansker, fortæller Ove Bundgaard Larsen til ekstrabladet.dk og fortsætter:
- Sagen minder lidt om den gamle bog-sag, bortset fra, at det ikke er folk indefra i denne omgang. Men det er en højst usædvanlig sag, forklarer han videre.
Den gamle bog-sag henviser til sagen med to ansatte på Det Kongelige Bibliotek, der stjal et enormt antal værker i 2003. De to ansatte stjal øjensynligt ikke bøgerne for at sælge dem, men for at eje dem. Hovedmanden - en forskningsbibliotekar, der havde været ansat siden 1967 - fik otte års fængsel.
De to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør mellem kl. 10 og 11.
ekstrabladet.dk følger sagen..