Dagens retsmøde, hvor et Bandidos-relateret voldsoffer forklarede sig i forbindelse med et brutalt overfald er slut.
Ved retsmødet var godt 50 Bandidos-rockere mødt frem, ligesom også HA var til stede med 10-15 mand.
Den foreløbige politimæssige opgørelse lyder på fund af et stk totenschlæger og et stk springkniv.
Læs også:
Jointrygning og rockerfred foran byretten- Desuden har vi og Parkering København uddelt en pæn sjat p-bøder. Det præcise antal har jeg pt ikke styr på, siger Henrik Orye, central vagtleder, Københavns Politi.
Et par anholdelser blev det også til.
- Vi har anholdt to, der var efterlyst i forbindelse med fogedsager, forklarer vagtlederen.
Desuden måtte andre rockere enten gå, tage bussen eller få et lift.
- Vi klippede pladerne på en BMW, hvor der manglede betaling af forsikringen, siger han.
Også Skat var til stede. Hvad deres repræsentanter eventuelt har gjort af indkrævninger, er pt ikke opgjort.