Tyv fra Festival anholdt i lufthavnen

En 23-årig rumæner på vej hjem blev anholdt i Københavns Lufthavn med 21 mobiler, der er stjålet på Roskilde Festivalen

Stjålne mobiler er sendt med postpakker til udlandet. En pakke med 27 smartphones blev opsnappet. Ingen af personerne på billedet er endnu anholdt. (politifoto)
Stjålne mobiler er sendt med postpakker til udlandet. En pakke med 27 smartphones blev opsnappet. Ingen af personerne på billedet er endnu anholdt. (politifoto)
Følg Krimi

21 mobiltelefoner og et kamera var proppet i en 23-årig rumæners bagage, da han i dag blev anholdt af politiet i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Politiet mener, at tyvekosterne stammer fra Roskilde Festivalen, og rumæneren er nu overdraget til Midt- og Vestsjællands politi, der efterforsker sagen.

Festival-tyvegods smugles ud af landet

Rumæneren blev anholdt ved gaten, da han skulle med fly til Bukarest, oplyser vagtchef Henrik Oryé, Københavns politi.

Scannede bagagen
Det skete efter at lufthavnens sikkerhedskontrol havde scannet hans bagage og opdaget de mange mobiler.

Den 23-årige bliver i morgen fremstillet ved retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling, oplyser Richard Olsen, Midt- og Vestsjællands politi.

- Foreløbig har vi konstateret, at én af telefonerne er stjålet ved Roskilde Festivalen, så vi har en formodning om, at det er de andre også, siger Richard Olsen.

Falske identiteter
Fire andre rumænere er i eftermiddag i grundlovsforhør, sigtet for dokumentfalsk. De har haft falske identiteter, men er ikke taget for tyverier.

I forvejen sidder ni rumænere varetægtsfængslet for tyverier under Roskilde Festivalen.

Politiet mener, at rumænske tyvebander har opereret under hele Roskilde Festivalen. Det er blandt andet afsløret, at tyve har sendt postpakker til udlandet fra posthuset i Roskilde. En af pakkerne blev åbnet af politiet og indeholdt 27 smartphones samt digitalkameraer og iPods.

Læs også: Politiet efterlyser serietyve på Roskilde

Politiet har fotos fra overvågningskameraer på posthuset af tre mænd og en kvinde, der menes at stå bag organiserede tyverier på festivalpladsen. En af mændene, der sendte pakkerne, er identificeret og efterlyst. De andre er endnu ikke identificerede.

Politiet har fundet godt 100 smartphones hos formodede tyveknægte, oplyser vicepolitiinspektør Per Heide Sørensen, Midt- og Vestsjællands Politi.

I år har der været 625 anmeldelser om tyveri. I 2011 var det tilsvarende tal 657 anmeldelser, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Antallet af anmeldelser om tyveri ventes dog at stige de kommende dage. Sådan har det nemlig været tidligere.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+