Der blev skudt for at dræbe - Statsadvokaten for Midt, Vest, Sydsjælland og Lolland og Falster har rejst tiltale mod fire mænd io alderen 21 til 28 år, der ifølge politiet stod bag et drabsforsøg på bandelederen Oruc Türkoglu.
Scenen for drabsforsøget var nedkørslen fra motorvejen i udkanten af Køge tidligt i om morgenen 3. spetember i fjor. Her blev Oruc Türkoglu, der kørte med en ven i bilen, beskudt.
Begge ofre blev hårdt såret. Vennens tilstand var en overgang var kritisk, da han blandt andet blev ramt i halsen.
Oruc Türkoglu valgte dog at udskrive sig selv fra hospitalet efter tre dage.
Der var tale om rent held, at både Türkoglu og vennen overlevede. Bilen var gennemhullet af 18 skud.
black Cobra-leder
Ifølge kilder er Türkoglu en af de ledende figurer i grupperingen Black Cobra i Køge. De fire tiltalte har alle tilknytning til gruppen Bloodz, der har Black Cobra som fjendebillede.
Forud for skyderiet ved motorvejsnedkørslen havde der været slagsmål parterne i mellem foran gå-i-byen-stedet Rosie Mcgees ved Rådhuspladsen i København.
Ved motorvejsnedkørslen ventede en bil med gerningsmændene. Skyderiet skete, mens begge biler var i fart.
Fjendskabet mellem grupperne Black Cobra og Bloodz, der holder til i hver deres bebyggelser i udkanten af Køge har medført flere voldsomme sammenstød og skyderier.
Drab og drabsforsøg
Tilfældige er blevet skudsåret, ligesom bandekonflikten også har ført til drab.
I april 2010 blev Thimo Zevenbergen skuddræbt på Nyelandsvej i Køge. Black Cobra menes at stå bag drabet. Ingen er PT tiltalt for drabet.
Det er ikke første gang Oruc Türkoglu selv har været mål for skud. I november 2009 blev han såret af skud i låret. Gerningsmanden har formentlig tilknytning til HA eller deres rekrugruppe AK81. Ingen er sigtet i denne sag.