Et stykke æble har kostet en kun 13 måneder gammel dreng livet.
Pædagogerne kunne ikke få frugtstykket ud, da barnet fik det galt i halsen den 6. juni.
Først ved ankomsten på Rigshospitalet lykkedes det at fjerne æblet, hvor drengen blev holdt i kunstigt koma.
Læs også:
Et-årig i koma: Fik æble galt i halsenMen nu er han altså sovet stille ind, skriver Ringsted Kommune i en pressemeddelelse.
'Vores tanker går til den nærmeste familie, og vi opfordrer til, at familien får ro til at bearbejde sorgen. Ringsted Kommune har ingen yderligere kommentarer eller oplysninger', skriver Henrik Harder, der er konstitueret børne- og kulturdirektør i Ringsted Kommune, ifølge sn.dk i en pressemeddelelse.
Pædagogerne, der ikke kunne fjerne æblestykket, ydede førstehjælp, indtil lægehelikopter og falckreddere ankom og tog over.
Læs også:
Et-årig i koma: Forældre og personale i chokIfølge en meddelelse på Ringsted Kommunes hjemmeside var den lille drengs hjerte begyndt at slå igen, før han med sin mor blev fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopteren.
Personalet fik hurtigt psykologbistand til at bearbejde den voldsomme hændelse, ligesom pædagoger fra andre institutioner i området hjalp deres rystede kolleger i vuggestuen.
Kommunen skrev dengang, at falckredderne roste lederen af Kastaniehaven og personalet for 'en yderst professionel indsats, som ikke kunne være gjort bedre'.