Drabs-anholdt: - Jeg stak i nødværge

Grundlovsforhør i sag om drab på 21-årig mand

Flere unge kommer til gerningsstedet i Christiansfeld og lægger blomster og kort, hvor en 21-årig mand faldt om og døde efter flere knivstik. (Foto: Rasmus Baner)
Flere unge kommer til gerningsstedet i Christiansfeld og lægger blomster og kort, hvor en 21-årig mand faldt om og døde efter flere knivstik. (Foto: Rasmus Baner)
Følg Krimi

Den 40-årige mand, som politiet har anholdt for drabet på en 21-årig mand fredag nat i Christiansfeld blev lørdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger.

Læs:

Knust søster: Kommer til at savne dig, brormand

ekstrabladet.dk's reporter i retten beskriver manden som tætbygget med fuldskæg og lidt nusset.

Han er af tyrkisk oprindelse, men bosat i Hamborg

Anklageren læste sigtelsen for drab på den 21-årige Kasper Jacob op. Den sigtede erkender at have stukket med kniv, men det skete i nødværge, siger han.

Han forklarer, at han var alene på cykeltur rundt i Danmark og havde overnattet i bl.a. Sønderborg og Nordborg på Als, inden han natten til lørdag lagde sig til at sove på en bænk midt i Christiansfeld.

­ Jeg vågnede ved, at en mand stod og talte til mig på et fremmed sprog. Først troede jeg, han var fuld. Han generede mig, og jeg sagde 'politi. Politi' et par gange.

Det var han ligeglad med.

Han havde stålvest på
Ifølge den sigtede forsøgte den ukendte mand derefter at stjæle den 40-årige mands ejendele og cykel.

- Kom I i håndgemæng?, spurgte anklageren.

- Ja, han tog mine ting og skubbede til mig, sagde den mordsigtede.

- Da han havde slået mig, tog jeg min kniv frem og stak ham. Tre gange i alt.

- Men han blev ved at slå. Mange gange. Så stak jeg ham igen.

- Så vidt jeg kunne se, havde han en stålvest på. Jeg kunne mærke den.

- Gik han derfra, spurgte anklageren.

- Ja, han gik ca.50 meter. Jeg så ham ikke falde om, forklarede den 40-årige.

Mens den 21-årige dødeligt såret vaklede omkring, pakkede den 40-årige sine ting og forlod gerningsstedet.

Havde glemt sin madpakke
Da en politipatrulje kort efter kom til stede og ydede førstehjælp til Kasper Jacob, dukkede den 40-årige cykelturist pludselieg op igen.

Læs: Trak kniv mod politiet

-Hvorfor vendte du tilbage?, spurgte anklageren.

-Jeg havde glemt min madpakke.

Vidner til det blodige drab gjorde de to politifolk opmærksom på den 40-årige. Han forsøgte at stikke af, men da han blev indhentet, trak han sin kniv mod politimanden, der paciferede den 40-årige med en peberspray.

- Hvorfor stak du med kniven? spurgte anklageren igen

- Jeg fik så mange slag. Det var umuligt for mig at slå igen, jeg er ikke særligt stærk, sagde den 40-årige.

Offer vaklede blødende rundt
Anklageren viste et kort over gerningsstedet i Kongensgade midt i Christiansfeld.

Blodspor fra den dræbte viste, at han havde vaklet rundt, før han faldt omkuld på fortovet uden for en lægekonsultation.

Han havde talrige stiksår i halsen, i ansigtet og overkroppen.

Den hårdt sårede Kasper Jacob var uden bevidsthed, men trak vejret, da politiet kom til stede. Men hverken førstehjælp eller indsats fra den tilkaldte akutlæge kunne redde hans liv.

Han blev erklæret død kl. 3.21 på sygehuset i Kolding knap to timer efter overfaldet.

ekstrabladet.dk opdaterer retsmødet løbende

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind