Demo: Syv mand på en bænk

Tam affære, da højrenationalister ville demonstrere - massivt politiopbud

På vej væk fra Kongens Have gav en af de højreradikale en 'nazihilsen'. (Foto: Anthon Unger)
På vej væk fra Kongens Have gav en af de højreradikale en 'nazihilsen'. (Foto: Anthon Unger)
Følg Krimi

Se tv fra Kongens Have herover

---------

Frygten for vold i Kongens have i København på en 1. maj fik i dag politiet til at møde talstærkt - omend i begyndelsen diskret - op.

Højrenationalister havde bebudet, at de ville demonstrere, og det fik unge venstreorienterede til at se rødt og melde klar til mod-demonstration.

Imidlertid kunne den alleryderste højrefløj ikke samle mange kræfter.

ekstrabladet.dk's udsendte talte syv højrefløjsfolk, der sad på en bænk og gloede i den gamle park.

Men så tog begivenhederne fart.

For ind i Kongens Have kom nu op mod 20 venstreorienterede unge. Deres ankomst fik alle de civile og uniformerede strømere, som Kongens Have ellers diskret havde rummet, til at melde kulør.

Mange børnefamilier var ved at få brikjuicen galt i halsen, da der pludselig vrimlede med politi og politihunde.

Politiet afskar de unge venstreaktivister vejen mod bænken, der havde lagt sæde til de højrenationales demo.

Kørt til Langelinie
Aktivisterne blev sat i græsset, mens politiet transporterede de højrenationale i politiets 'hollænderbiler' til Langelinie.

Hér bliver de i øjeblikket visiteret af politiet, siger ekstrabladet.dk´s udsendte:

- De bliver nøje undersøgt på Langelinie af politiet, hvor der holder tre 'hollænderbiler', siger vores reporter på stedet.

Således kunne freden atter sænke sig over Kongens Have.

- Der er ingen anholdte. Der er ro på nu, og det håber vi fortsætter siger politikommissær James Keiwe, Københavns politi.

Den lille demonstration fra den yderste højrefløj bestod angiveligt af folk fra Danish Defence League, men det benægter organisationen selv i en mail til ekstrabladet.dk:

- Ingen af DDL´s medlemmer har tilladelse om en demo, og vi minder igen om fra ledelsens side, at DDL under ingen omstændighedder vil opsøge en lovovertrædelse, så længe det er menneskeligt muligt at undgå det, skriver Kristian Reher fra DDL.

- Den, som har indkaldt til det omtalte møde, hvor der heiles, er heller ikke medlem af DDL, da han for langt tid siden blev bedt om at forlade os pga af interne meningskonflikter. Vi i Danish Defence Leauge tager klart afstand fra dette møde med nazistiske hilsner, skriver Kristian Reher.

- Vi i Danish Defence Leauge tager klart afstand fra dette møde med nazistiske hilsner, og vi vil på ingen måde finde os i at medier bare losser alt samfundets affald i hovedet på os. Derfor kan der ventes en hendvendelse til Ekstra bladet snarest for avisens endnu en gang sindsyge dækning af en virkelighed, der kun eksisterer i rødfacisternes-journalist mekka, slutter mailen.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.