Selv om dagens topbrag mellem ærkerivalerne FCK og Brøndby først spilles i aften kl.18 i Parken, er der allerede masser af politi i gaderne i indre København.
- Foreløbig er der ikke nogen ballade, og det håber vi naturligvis vil fortsætte, siger Lars Krabbe fra Københavns Politi og fortsætter:
- Vi er det antal betjente på gaden, som der skal være til den slags højrisiko fodboldkampe, så vi er forberedt på lidt af hvert.
Læs mere:
Stilhed før stormen
Men noget kunne tyde på, at balladen mellem de to klubber, der normalt foregår på lægterne, vil rykke ind til byen i aften.
For netop at undgå fodboldballade, har klubberne indgået en aftale om, at udeholdets fans skal transporteres i fællesbusser - af fansene kaldet fangetransporter, til kampene.
Læs mere:
Det er især Brøndbys fans som har hidset sig op over dette tiltag og derfor boycutter de transporterne og kampen.
Istedet skal de mødes i Gothersgade i indre København, hvor flere barer viser kampen.
FC Københavns mest engagerede fans fra den såkaldte stemningstribune boycutter ligesom mange Brøndby-fans kampen.
Op mod 200 af dem mødes i stedet på sportsbaren i Parken.
ekstrabladet.dk følger situation før, under og efter fodboldkampen i Parken ....
Har du billeder eller informationer så kontakt ekstrabladet.dk via mail eller sms 1224 (det koster alm sms-takst)