Håbet var spinkelt for at finde den 56-årige mand fra Nørre-Asmindrup, der sammen med en kammerat kæntrede med en jolle i Nyrup bugt den 4 marts.
Ved middagstid søndag fandt man liget af den forsvundne mand i strandkanten ved Klint Strandvej/Vester Lyngvej ved Nykøbing Sjælland.
- Det var en forbipasserende, der tilfældigvis kom forbi, som fandt ham, siger kommunikationsmedarbejder i Midt og- Vestsjællands politi Lene Madsen.
LÆS OGSÅ:
Jolle kæntrer: En person eftersøgesKolde temperaturer
Søværnets Operative Kommando, SOK, havde samme dag, som jollen havde kæntret, indstillet eftersøgningen efter den 56-årige, da de ikke mente, at der var nogen sandsynlighed for, at man fandt nogen i live deroppe på grund af den lave vandtemperatur.
Den temperatur var også medvirkende til, at liget var genkendeligt, da det dukkede op.
- Han blev genkendt på hans udseende, det var muligt, da der har været forholdvist koldt, siger Lene Madsen.
Den 52-årige kammerat, som også var ombord på jollen, blev lokaliseret og bjærget af en helikopter den 4 marts.
Han blev fløjet til Holbæk Sygehus, hans tilstand blev dengang beskrevet som stabil.
De pårørende til den 56-årige er underrettet.
LÆS OGSÅ: