Tre store drenge på 15, 16 og 18 år kræves i eftermiddag varetægtsfængslet for det brutale mord på en 72-årig pensionist i Munkebo på Fyn, der blev tævet ihjel i sit lille rækkehus på Lindhøjvej 15. Moderen til den 15-årige er rystet, og hun skriver på sin facebook-profil:
- Han må stå til ansvar for det, der er sket...men det er så forfærdeligt.
Moderen skriver på facebook, at hendes søn har den mindste rolle i det, der er sket.
- Dette er så forfærdeligt som noget kan være....og det værste mareridt for forældrene. Vil hermed fastslå en gang for alle, inden nogen siger noget og så hører en anden noget andet. Min søn på 15 er en af de sigtede...og det jeg oplever lige nu kan ikke beskrives med ord...er fuldstændig rystet og chokeret og aner ikke mine levende råd.
- Det er pt ingen trøst, at han har den mindste rolle i det der er sket...han må stå til ansvar for det der er sket...men det er så forfærdeligt, skriver moderen.
Stod måske vagt ved huset
Det forlyder fra lokale kilder, at den 15-årige stod vagt ved huset på Lindhøjvej, mens hans to venner angiveligt slog pensionisten ihjel. Motivet er foreløbig ukendt.
Moderen får masser af sympatitilkendegivelser fra venner på facebook og takker dem:
- Tusind tak for jeres omsorg....det kan slet ikke beskrives det her....og folk må tænke hvad de vil med at jeg har slået dette op...men jeg har brug for at fortælle det, for jeg ved udenmærket godt hvordan rygterne allerede svirer i byen og mange ved hvem det er.
Læs også: Besøgsvenner sigtet for drab på 72-årig
Hun fortsætter: - Jeg forventer slet ikke medlidenhed....og jeg ved kun, jeg har gjort en masse for ham og jeg stadigvæk ønsker ham det bedste....jeg er der for ham 100 %, men han skal helt klart stå til ansvar for det der er sket.....
- Skal straffes for sin rolle
- Nej han har ikke fået dommen endnu. Men byen er så lille, og jeg har fået af vide flere steder fra idag at rygterne allerede er igang. TV2 er i byen osv. Alle kender alle her. Og en fjer kan hurtig blive til 5 høns.
- Ved godt jeg er egoistisk....men lige nu trøster jeg mig med et lille håb, at hans rolle i det her forfærdelige ikke har været med til selve gerningen. Men det skal dermed være sagt, at han har en rolle i det og skal straffes efter det, skriver moderen.