-Vi er ikke helt sikre på, hvad der sker ude ved Værebrovej, da vi vurderer, at det vil provokere mere, hvis vi rykker ind, lyder det fra Københavns Vestegns Politi, Jens Møller.
Jens Møller kan dog bekræfte, at en gruppe unge har sat ild til nogle containere ved en busstation på Værebrovej i Bagsværd.
Ville ind i retten
Politiet mener, at det grove hærværk kan hænge sammen med, at der tidligere i dag blev anholdt 110 mennesker ved Retten i Glostrup. De mange mennesker ville tilsyneladende ind i retten, som for tiden behandler en straffesag, hvor to mænd fra bandemiljøet i Nivå-Kokkedal området er tiltalt for at ville dræbe fire fjendebilleder i to forskellige episoder.
- De anholdelser er der måske nogle, der godt kunne være lidt utilfredse med, lyder det fra Jens Møller.
Ifølge kilder har de anholdte tilknytning til grupperingen med rødder i netop Værebro ved Bagsværd nord for københavn.
Skudofrene fra det ene skyderi, der behandles ved retsagen, har også tilknytning til Værebro. Skudofrene skulle afgive forklaring i retten i dag, hvorfor deres kammerater var mødt frem for at støtte op.