I går i byen Homs nord for Damaskus blev observatører fra Den Arabiske Liga mødt af syriske demonstranters råd 'Giv os international beskyttelse'.
I dag er mindst fem demonstranter skudt og dræbt af syriske sikkerhedsstyrker, mens observatørerne var på rundtur i Homs, der er blevet frontlinjen for den syriske uro.
Oplysningerne stammer fra menneskerettighedsgrupper i byen - styret har forbudt udenlandske journalister i Syrien.
Ud over de fem dræbte, meldes mindst 20 såret efter dagens sammenstød.
FN vurderer, at mindst 5.000 personer har mistet livet under den syriske uro, der begyndte i marts.
Ifølge vidner skød sikkerhedsstyrkerne ind i menneskemasser af titusinder demonstranterne i den nordlige provins Idlib. Her blev 25 såret.