TV: Narkohandler flygter i politibil i sine underbukser

En mand, som netop var blevet anholdt, stjal den patruljevogn han var blevet anholdt i - og flygtede

Hvordan slipper man væk, hvis man sidder fanget på bagsædet af en politibil kun iført håndjern og et par underbukser?

Det havde 34-årige Ryan Cunningham tilsyneladende en - meget kortsigtet - løsning på, da han selv sad i situationen i Michigan i USA i fredags.

SE HAM FLYGTE I EN POLITIBIL I SINE UNDERBUKSER - I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

Noget kunne tyde på at han handlede narko. Han blev anholdt på et hotel, hvor han lå inde med en oversavet shotgun, en mængde methamfetamin og midlerne til at fremstille stoffet.

SE OGSÅ: TV: Narkofamilie smider 2 kilo heroin ud ad vinduet

Han blev lagt i håndjern og sat på bagsædet af en patrujlevogn. Men da politiet forlod køretøjet et kort øjeblik, rev han sig løs af lænkerne, kravlede op foran i bilen og kørte væk i fuld hast - med to løbende betjente i hælende.

Jagtet gennem tre distrikter
Politiet har netop frigivet optagelserne fra patruljevognens kamera, der har filmet hele episoden.

Den viser, hvordan Ryan Cunningham, kun iført sit undertøj, bliver jagtet gennem hele tre af statens distrikter.

SE OGSÅ: TV: Se spritbilist køre frontalt ind i politibil

Cunningham sætter på sin flugtrute sit eget og andres liv på spil.

Han giver patruljevognen fuld gas, overhaler indenom, kører i nødsporet og ind midt imellem enhver sagesløs bilist, der befinder sig på vejene.

Smadrer ind i andre biler
Til sidst går det dog galt for den skruppeløse flugtbilist. Han kører ind mellem to biler, men pladsen er for snæver, og patruljevognen smadrer ind i de andre og ruller rundt.

Ryan Cunningham blev indlagt på hospitalet, men er nu blevet fængslet. Han er sigtet for besiddelse af narko og våben, biltyveri og forsøg på at flygte fra politiet.

Videoen over artiklen er et to minutter langt uddrag af politiets optagelser. Samtlige 22 minutter kan ses her