Der var tilsyneladende tale om et internt familiedrama, da en bilbombe detonerede juleaften kl. 18.10 i Randers.
Det er erfarer ekstrabladet.dk.
Her til formiddag har politiet anholdt en 41-årig mand og sigtet ham i sagen. Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger er den anholdte fætter til bombeofferet.
Angiveligt er bilbomben kulminationen på en konflikt mellem de to familiemedlemmer. Tidligere er offeret blevet frikendt i en retssag, hvor han stod tiltalt for sexovergreb mod fætterens kone.
Siden har der angivelgt været mindst en episode mellem fætrene som følge af sagen.
Bomben menes at være fætterens forsøg på at hævne sig på den 32-årige, erfarer ekstrabladet.dk.
Efter planen skal den 41-årige fremstilles i grundlovsforhør i morgen i Randers. Den anholdte er kendt af politiet i forvejen.
Hos politiet vil man ikke kommentere ekstrabladet.dk's oplysninger.
- Vi har foretaget en anholdelse i morges klokken 10.20, men han er ikke afhørt endnu, og derfor kan vi ikke sige mere end det på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Michael Weiss, til ekstrabladet.dk.
Læs også: Politiker langer ud efter tavst politi
Ved du noget? Så tip os på sms/mms 1224 (Det koster alm. sms-takst) eller mail 1224@eb.dk