Søndag bad Østjyllands Politi offentligheden om hjælp i sagen om den bilbombe, der eksploderede på Vilhelm Thomsens Plads i Randers juleaften, men anden juledag har politiet ikke lyst til at kommunikere med offentligheden.
Således oplyser politikommissær Amrik Singh Chadha mandag formiddag, at politiet absolut ikke ønsker at udtale sig i sagen.
Politikommissæren vil dog godt fortælle, at der er årsag til, at politiet lukker i, men ikke hvilken.
Læs også:
Ingen øjenvidner til bilbombe i RandersSpændingerne mellem Hells Angels og Bandidos er optrappet i Randers, efter Bandidos i efteråret åbnede en afdeling udenfor byen, men politiet afviser foreløbig, at eksplosionen er et led i et rockeropgør.
Den 32-årige mand, som angiveligt var målet for bomben, er ikke kendt af politiet for noget, der vil kunne forklare bilbomben.
Læs også:
Politiet: Jysk bilbombe er dybt mystiskManden arbejder som smed og har også tidligere arbejdet som dørmand i Randers, men om motivet til bombeeksplosionen skal findes i kontroverser i den forbindelse er endnu uvist.
Bomben eksploderede kort før kl. 18.30.
I bilen sad den 32-årige og hans treårige datter, men begge slap fra eksplosionen med livet i behold.
Politiet betragter sagen som et drabsforsøg.
Læs også:
Naboer om bilbombe: Rystende når børn rammesEt fragment fra bomben fløj gennem et kældervindue på en bygning i nærheden, men politiet har endnu ikke opstøvet øjenvidner til den voldsomme episode.
Bilbomber er tidligere flere gange set i forbindelse med rockeropgør.
I 2010 blev eks-rockeren Bo Steffensen - tidligere højtstående Hells Angels-medlem i netop Randers - forsøgt sprængt i småstykker.
I 2003 blev rockeren Mickey Borgfjord dræbt af en kraftig bilbombe foran Glostrup Hospital.