KØBENHAVNS BYRET (ekstrabladet.dk): Marcel Lychau Hansen skal være glad for, at brevene med hans sæd blev fundet så sent. Hvis planen om at plante falske beviser på et nyt offer var blevet opdaget tidligere, ville det have spillet ind i vurderingen af den aktuelle sag.
Det betyder også, at såfremt han vælger at anke livstidsdommen til landsretten, vil de nye sigtelser komme med i en ny sag, hvilket set med Marcel Lychau Hansens ønje formodentlig kun vil gøre ondt værre.
En eventuelt tillægsstraf vil ikke spille nogen reel rolle for den dømte serieforbryder. Men den seneste sigtelse om fusk med beviser kan komme til at spille en rolle, når der på et givet tidspunkt skal tages stilling til, om den i dag 46-årige kan bevilges udgang fra fængslet.
Læs også:
Amagermanden skal arbejde for kongehuset
Læs også:
Svigerdattere afslørede Marcel
Dette kan først ske efter afsoning i 12 år, og her vil man tage udsmuglingen af dna og forsøget på at få andre til at plante falske beviser, i betragtning for at vurdere, om han kan få udgang eller ej.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der endnu ikke taget stilling til, om den seneste sigtelse mod Marcel Lychau Hansen skal køres som separat sag eller som del af en eventuel ankesag.