Annonce:
Annonce:

TV: Finansmand dræbt i voldsomt flystyrt

Fem personer blev dræbt, da et mindre privatfly styrtede ned på en motorvej i New Jersey

Trods en tæt morgentrafik kom ingen til skade på jorden, da flyet ramte vejbanen og eksploderede. (Foto: AP)
Trods en tæt morgentrafik kom ingen til skade på jorden, da flyet ramte vejbanen og eksploderede. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Krimi

SE TV FRA ULYKKEN HEROVER

En Wall Street-millionær og hans familie omkom tirsdag morgen lokal tid, da deres privatfly styrtede ned og eksploderede på motorvejen i New Jersey på USA’s østkyst.

En femte person - en ven af familien - døde også i den voldsomme ulykke, der lukkede motorvejen Route 287 nær byen Harding.

Jeffrey F. Buckalew, direktør i investeringsbanken Greenhill & Co, sad selv bag styrepinden, da tragedien indtraf.

Trods tæt morgentrafik kom ingen på jorden til skade, da flyet ramte vejbanen og eksploderede. Talrige pendlere overværede den forfærdelige ulykke.

– Det så ud som om flyet lavede tricks, inden det begyndte at flyve direkte mod jorden, siger øjenvidnet Chris Covello til Associated Press.

– Jeg troede, at flyet ville rette sig op, men så rev en vinge sig løs, og flyet faldt ned, siger han.

Annonce:

Vingen blev senere fundet i et træ i en baghave en kilometer fra ulykkesstedet - andre vragdele blev spredt over hele området.

SE OGSÅ:

TV: Flystyrt i Manila filmet af lokale

Kunne intet stille op
Shona Sternberg, der var på vej til arbejde, siger, at hun kunne se, at flyet var i alvorlige vanskeligheder.

– Du kan se, at der er problemer, du ved, at det vil styrte ned, men du kan intet stille op, siger hun til avisen Newark Star-Ledger.

– Der var en masse ild og tyk, sort røg. Jeg kunne lugte brændt gummi, tilføjer hun.

Jeffrey F. Buckalew, 45, hans kone Corinne og deres to børn, Jackson og Meriwether, samt kollegaen og vennen Rakesh Chawla , 36, døde på stedet.

Flyet, en Socata TBM-7000, var på vej fra Teterboro-lufthavnen i New Jersey med kurs mod DeKalb Peachtree-lufthavnen nær Atlanta i Georgia. De amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, efterforsker ulykken.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: