En tysk domstol har idømt en pensionist to år og otte måneders fængsel for at have haft sex med sin datter i tre årtier, men han blev ikke dømt for at have voldtaget datteren.
Det seksuelle forhold mellem den 69-årige Adolf Bergbauer og hans nu 46-årige datter var sket efter fælles overenskomst, hed det mandag i en kendelse fra domstolen i Nürnberg.
Bergbauer fik dommen for incest og tvang. Han var ellers tiltalt for 500 tilfælde af voldtægt. Han erkendte over for domstolen at have haft sex med datteren, men afviste at have voldtaget hende.
Anklagemyndigheden siger imidlertid, at Bergbauer voldtog datten, fra hun var 12 år gammel og krævede ham idømt 14 års fængsel. Bergbauer er far til datterens tre børn. Anklagemyndigheden overvejer at anke dommen.
Bergbauer, der er analfabet, siger, at han første gang havde sex med datteren, da hun var 17 år, og at hun havde været villig.