- Jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø.

Og dernæst klik.

Sådan lød det for faderen til Amagermandens 17-årige, formodede voldtægtsoffer, da telefonen med datterens skrækfyldte stemme pludselig blev afbrudt.

Herefter fulgte en række nervepirrende og lange minutter midt om natten, som den dengang 17-årige piges far sidste år måtte gennemgå efter et opkald fra sin datter.

LÆS OGSÅ: Her er nummeret, der fælder Marcel

Tilbage sad Kurt og anede ikke sine levende råd.

Han havde været vidne til datterens nødråb – foretaget i sekunderne inden hun blev voldtaget. Han kunne intet stille op.

- Det var de mest nervepirrende minutter. Jeg anede jo ikke, om hun var slået ihjel, eller hvad der var sket. Så da jeg først så hende komme rendende ned af havegangen en halv time senere, var det jo i første omgang en lettelse.

LÆS OGSÅ: Sådan blev Marcel afhørt

- Dernæst så jeg jo, hvor ulykkelig hun var, og da hun fortalte, hvad der var sket, var der jo kun et at gøre. At ringe til politiet. Ellers fanger vi aldrig det svin, sagde jeg til hende, husker Kurt tilbage på voldtægtsnatten.

Slog øjnene ned
Nerverne og følelserne sad da også tydeligvis udenpå mandens tøj i går, da han for første gang selv så den udpegede gerningsmand, der selv slog øjnene ned ved mødet med faderens blik.

- Jeg hader det svin overalt på denne jord – det er logik for høns. Han slår min datter ned og voldtager hende flere gange. Sådan en kan man ikke føle noget for. Jeg vil da hade ham resten af mit liv. Han er et møgdyr uden lige, konstaterer Kurt med klar overbevisning i stemmen.

Selv har han intet tilovers for den tiltalte Marcel Lychau Hansen – trods hans mange benægtelser om ikke at være serieforbryderen.

- Han er jo ikke kommet med nogen forklaringer udover at sige, at det ikke er ham. Men det er der jo nok ikke ret mange, der tror på. Heller ikke hans forsvarer.

Du kan læsealt om sagen mod Amagermandenher.