En formodet bombepakke, der var adresseret til Deutsche Banks administrerende direktør, Josef Ackermann, blev onsdag fundet i Frankfurt.
Den mistænkelige pakke blev opdaget i et postrum i bankens kontorer i Frankfurt omkring klokken 13.
En en kilde i amerikansk politi oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at de foreløbige undersøgelser af pakken bekræfter, at den indeholder sprængstoffer og ekstra sprængstykker.
En talsmand for Deutsche Bank bekræfter, at banken har modtaget en mistænkelig pakke, der er videregivet til politiet.
Efterfølgende blev sikkerheden ved Deutsche Banks kontorer i New York skærpet på grund af bombetruslen, siger den amerikanske politikilde.
Deutsche Bank er Tysklands største bank.