Annonce:
Annonce:

Advaret om sexmisbrug - kommunen gjorde intet

Brønderslev kommune fik flere advarsler om sexmisbrug. Blandt andet fra en kvinde, der selv fortælle, hun blev misbrugt af 'oldefar'. Alligevel skete intet

Jeg advarede om sexmisbrug, men kommunen gjorde ingenting, fortæller den 29-årige kvinde, der selv har været 'Oldefars' offer. (Foto: René Schütze)
Jeg advarede om sexmisbrug, men kommunen gjorde ingenting, fortæller den 29-årige kvinde, der selv har været 'Oldefars' offer. (Foto: René Schütze)
Annonce:
Følg Krimi

Den i dag 29-årige kvinde HC, der i går i Ekstra Bladet fortalte om de seksuelle overgreb, hun som niårig blev udsat for af 'oldefar', har personligt forgæves henvendt sig til Brønderslev Kommune for at få standset den 78-årige sex-krænker.

Det skete kort tid efter, at 'oldefar' i 2007 fik en betinget dom for overgrebene. Fredag blev han fængslet og sigtet for nye krænkelser af en i dag blot tiårig pige.

- Men allerede dengang i 2007 fik jeg oplysninger om, at manden havde pillet ved den lille pige. Derfor ringede jeg til kommunen og fortalte, at AA opholdt sig på den adresse, hvor pigen boede. Jeg sagde, at jeg var bange for, at der sker noget med de tre søskende dér, siger den 29-årige til Ekstra Bladet, der mener, kommunen svigtede.

Læs også: Fire fængslet for sexmisbrug af 10-årig

Er du vred på kommunen?

Annonce:

- Jeg vil ikke sige, at jeg er vred. Der kan være sket en fejl, da mine informationer måske ikke er kommet videre.

Hader familien
Har du fortrudt, at du ikke gik til politiet?

- Jo, det har jeg. Men vi boede i et lille samfund med sladder og ingen opbakning.

Er du bitter på din familie?

- På min mors side, ja.

Læs også: Brønderslev-borgere: Åh nej - ikke nu igen

Nogle år senere fandt kvinden ud af, at børnene var blevet fjernet fra deres hjem.

- Jeg tænkte, at det nok havde noget med sexkrænkelser at gøre. Men jeg har ikke noget med den del af familien at gøre. Jeg hader den, siger HC i dag.

'Oldefar' med til fester
Hun oplyser, at hvor end familien med den tiårige pige flyttede til, så fulgte AA med for som pap-oldefar at passe børnene.

Annonce:

- Jeg har på baggrund af mine egne oplevelser aldrig kunnet forstå, at AA kunne være der. Selv har jeg aldrig fået støtte, men familien tager ham stadig med til fester, begravelser og lignende. Den eneste, som har sagt noget, er min lillebror. Han har engang råbt ad AA til en begravelse, husker den 29-årige kvinde.

Fra starten har hun oplevet sin families svigt.

- Da min veninde fortalte, at hun var blevet krænket af AA, var der ingen, som troede på det. Min mor grinede ad det.

Pigen blev fjernet alt for sent
Allerede i begyndelsen af 2008 burde alarmklokker have ført til øjeblikkelig tvangsfjernelse af den nu tiårige sexmisbrugte pige og hendes to mindre søskende.

Men Brønderslev Kommune foretog sig intet, selv om Ekstra Bladet nu kan afsløre, at de ansatte i Børne- og Familieafdelingen allerede for snart fire år siden modtog indberetninger fra skole og børneinstitutioner.

Annonce:

- Jeg har personligt kendskab til fem-ti indberetninger, heriblandt mindst én, der taler om begrundet mistanke om sexmisbrug af den ældste pige (den tiårige, red.). Indberetningerne er fra perioden januar 2008 og frem til april 2009, hvor Brønderslev Kommune alt for sent skred til tvangsfjernelse, fortæller en kilde med indgående kendskab til arbejdsgangen i kommunens Børne- og Familieafdeling.

Dækker over hinanden
Kilden ønsker af hensyn til sit job at være anonym, men retter en sønderlemmende kritik af kommunens håndtering af denne nye Brønderslev-sag.

Selv om der således skete tvangsfjernelse for to et halvt år siden i april 2009, har kommunen altså været vidende om, at den lille pige muligvis blev misbrugt allerede fra begyndelsen af 2008.

Og hvad værre er: Brønderslev Kommune lod alligevel pigen være sammen med sin biologiske familie ved højtider uden overvågning helt frem til april i år.

Først da pigen selv fortalte om misbruget efter at have været til en barnedåb i påsken i år, reagerede kommunen ved at kontakte politiet.

- De ansatte i Brønderslev Kommune dækker over hinanden. Det er ikke til at holde ud at se på, at det nu er gået ud over to familier og mange børn, siger kilden.

Annonce:

Kommunaldirektør: Jeg ved intet
Vi har forelagt kommunaldirektør Søren Steensen, Brønderslev Kommune, de nye oplysninger:

- Jeg kan kun sige, at jeg intet kender til disse ting, men jeg vil straks i morgen (i dag, red.) sætte mig dybere ind i sagen.

- Hvordan har du det med, at der nu retter sig en ny sønderlemmende kritik mod jer i kommunen?

- Det har jeg det selvfølgelig ikke godt med, men nu vil jeg finde ud af, om der er grundlag for kritikken.

Kommunaldirektøren skal under alle omstændigheder sætte sig grundigt ind i sagen. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) krævede i går en redegørelse.

Det var ikke muligt at få yderligere kommentarer fra hende.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: