Midt- og Vestjyllands Politi melder om flere bilulykker søndag, efter Jylland er blevet ramt af haglbyger.
- Men heldigvis er der ikke sket nogle alvorlige ulykker. Men jo, der har da været flere biler, der er kørt galt, siger den vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi til ekstrabladet.dk.
Senest er en bil kørt galt i en grøft i Lemvig, men ingen af de to personer, der var i bilen, da den forulykkede, kom til skade.
Tidligere søndag er en bil endt i grøften i Thisted, men heller ikke her var der voldsom personskade.