Annonce:
Annonce:

Brønderslev-borgere: Åh nej - ikke nu igen

Klokken 10.00 fremstilles fire mænd for sexmisbrug af 10-årig pige i Brønderslev

Ane Sofie Kielsen, Anne Dorthe Kristensen og Jørgen Kielsen: - Det er uudholdeligt og sørgeligt. (Foto: Ernst van Norde)
Ane Sofie Kielsen, Anne Dorthe Kristensen og Jørgen Kielsen: - Det er uudholdeligt og sørgeligt. (Foto: Ernst van Norde)
Annonce:
Følg Krimi

For anden gang på få år forbereder retten i Hjørring et grundlovsforhør om sexmisbrug af børn i Brønderslev.

Denne gang er fire mænd sigtede for samleje og anden kønslig omgang end samleje med en ti-årig pige.

Sexmisbruget har ifølge anklagemyndigheden stået på i mindst to og et halvt år.

I juni i år blev moderen og faderen i den første Brønderslevsag idømt henholdsvis fire års fængsel og forvaring på ubestemt tid for årelang vanrøgt og seksuelle overgreb mod otte af deres ti sammenbragte børn.

Kun et halvt år senere skal Brønderslev-området så igen udstilles som stedet, hvor børn bliver sexmisbrugt.

De borgere Ekstra Bladet har talt med var da også dybt frustrerede over den nye sag.

Annonce:

Sørgeligt
- Åh nej, ikke nu igen, lød det gang på gang, når Ekstra Bladet talte med de relativt få borgere, der færdedes i de aftentomme gader.

De fleste sukkede dybt, da den erkendelse fik fodfæste, at nu hedder det Brønderslevsagen 1 og Brønderslevsagen 2.

- Det er bare så sørgeligt, lød det fra taxachauffør Anne Dorthe Kristensen.

Annonce:

- Det er ikke det bedste image, vores by efterhånden har. Lige nu er ankesagen i den første sag i fuld gang, og vi havde håbet, at den ville sætte punktum, så vi kunne lægge forfærdelighederne bag os. Og så kommer den her sag. Man bliver så harm. Men vores ubehageligheder ved sagerne og byens omdømme er uden betydning. Det frygtelige er de pinsler, de børn har været igennem –  i den første sag og nu den lille pige i den anden sag.

Skær den af
Jørgen Kielsen har været sømand i 30 år:

– Jeg ved godt, at det ville være strafbart, men hvis sådan noget skete med mit barnebarn, ville jeg selv tage mig af dem, der gjorde det. Det skulle de ikke slippe godt fra. Jeg har den ret enkle holdning, at den slags svin skal have skåret det af, de har mellem benene. Jeg ved godt, at det lyder grimt, men det er sådan, jeg føler.

Betroede sig til plejefamilie
Den tiårige pige betroede sig i sensommeren til sin plejefamilie om sine uhyggelige oplevelser. Siden fortalte hun drypvis om ethvert barns skrækscenarie, inden politiet i går vurderede, at hun nu havde sagt nok til, at det kunne videoafhøre hende om hele forløbet.

Umiddelbart efter videoafhøringen blev de fire mænd anholdt, og de fremstilles i dag med krav om varetægtsfængsling.

– Vi har fra første mistanke arbejdet tæt sammen med politiet. Det er en forfærdelig sag, som selvfølgelig berører os dybt, siger kommunaldirektør Søren Steensen, Brønderslev Kommune, til Ekstra Bladet.

Annonce:

Altid for sent
Brønderslev Kommune tvangsanbragte allerede pigen på en såkaldt afklarings-institution for to et halvt år siden. Her opholdt hun sig i et års tid, inden hun for halvandet år siden kom til sin nuværende plejefamilie i Brønderslev.

Her blev hun så velfungerende og tryg, at hun begyndte at fortælle sin grufulde historie.

– Vi ved ikke, hvornår misbruget stod på, men det er formentlig sket, inden vi tvangsanbragte hende, siger Søren Steensen. Han tilføjer, at anbringelsen skete, fordi en sagsbehandler havde mistanke om mistrivsel, men på det tidspunkt ikke sexmisbrug.

– Det er altid for sent i de her skrækkelige sager, men vi er trods alt glade for, at vi opdagede, at noget var galt for næsten tre år siden, siger kommunaldirektøren.

Grundlovsforhøret mod de fire mænd begynder kl. 10.00 i retten i Hjørring.

ekstrabladet.dk følger sagen...

Ved du noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (det koster alm. smstakst) eller på mail 1224@eb.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

DAGENS EKSTRA BLADET+

Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: