Annonce:
Annonce:

Breivik krævede syv svar fra sine retspsykiatere

Anders Behring Breivik stillede syv meget komplekse spørgsmål, da han mødte sine to retspsykiatere

Anders Behring Breivik ville bl.a.  vide, om retspsykiaterne mener, der er nok empati i den amerikanske militærkommando. (Foto: AP)
Anders Behring Breivik ville bl.a. vide, om retspsykiaterne mener, der er nok empati i den amerikanske militærkommando. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Krimi

Massemorderen Anders Behring Breivik har ikke kun svaret på spørgsmål i forbindelse med retspsykiaternes omfattende rapport om hans psykiske tilstand.

Da han mødte de to retspsykiatere Torgeir Husby og Synne Sørheim første gang havde han syv spørgsmål, som han krævede svar på. Det skriver VG Nett.

Læs også: Det fejler Breivik

Kort efter anholdelsen på Utøya krævede Anders Behring Breivik japanske sagkyndige, men ifølge VG havde han dog ingen indvendinger, da Torgeir Husby og Synne Sørheim mødte op i Ila fængslet.

Tværtimod mødte han retspsykiaterne med et smil og sagde, at han godt kendte proceduren.

Derefter fulgte han op med at kræve svar på syv spørgsmål:

1. Hvad synes I om Hamsun, og justitsministerens afgang efter anden verdenskrig?

2. Synes I, at alle nationaldarwinister er psykopater?

Annonce:

3. Mener I, at amerikansk militærkommando mangler empati?

4. Forklar de væsentlige forskelle på pragmatisme og sociopati?

5. Er I nationalister eller internationalister?

6. Støtter I multikulturalisme?

7. Har nogen af jer haft tilknytning til marxistiske organisationer i løbet af livet?

Alene det faktum, at Anders Behring Breivik mener, at han er i en position til at stille betingelser er ifølge retspsykiaterne et udtryk for 'grandiose ideer', som er et psykotisk symptom.

Nationaldarwinist er et ord, Breivik selv har fundet på, da han mener, der er meget vakuum i den politiske analyse.

Breivik er tankelæser...
Da Torgeir Husby og Synne Sørheim spurgte, hvad Breivik mente med 'sociopati', skal han have svaret: 'Er det ikke det samme som psykopati?

- Jeg ved, hvad andre tænker, sagde han ifølge VG Nett.

Retspsykiaterne brugte meget tid på at forklare Anders Behring Breivik, at de ikke kunne besvare sådanne spørgsmål.

Annonce:

De spurgte også, hvordan han kunne afgøre, om de talte sandt, hvis de besvarede spørgsmål.

- Det ved jeg allerede. Tusindvis af timer med salg har gjort mig i stand til at forudsige med 70 procent sandsynlighed, hvad personen, jeg taler med, tænker, sagde Breivik.

- Så jeg ved, at ingen af jer er marxistisk orienterede, men begge er politisk korrekte og støtter multikulturalismen. Jeg kan forvente mere.

Gætter du, eller ved du hvad andre tænker, spurgte retspsykiaterne.

- Jeg ved. Der er stor forskel.

Læs også: Breivik fortryder skønhedsoperation

Ifølge VG mener retspsykiaterne, at Breiviks tro på tankelæsning er psykotisk funderet

Anders Behring Breivik mener selv, at han er yderst veluddannet, men i virkelighedens verden har han ikke gennemført nogen videregående studier.

Og hans baggrund som sælger stammer fra to firmaer, som drev telefonsalg. Her startede han, da han droppede ud af skolen.

Den 32-årige massemorder valgte til sidst at acceptere de to norske retspsykiatere med ordene:

- Jeg tror, jeg har været heldig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: