Annonce:
Annonce:

Seriemorder dømt til døden

Baseline-dræberen Mark Goudeau skal henrettes for drab på ni personer: - Jeg er ikke et monster, siger han

Mark Goudeau, 47, siger, at han ikke er et monster. Han blev onsdag ved retten i Phoenix, USA, dømt til døden for ni drab. (Foto: AP)
Mark Goudeau, 47, siger, at han ikke er et monster. Han blev onsdag ved retten i Phoenix, USA, dømt til døden for ni drab. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Krimi

En 47-årig mand fra den amerikanske stat Arizona er blevet dømt til døden, efter at han er kendt skyldig i ni drab og en række voldelige sexforbrydelser.

Mark Goudeau mælede ikke et ord, da dødsdommen blev afsagt onsdag aften. Det gjorde de pårørende til hans mange ofre til gengæld, oplyser Associated Press.

– Det er en lettelse, at det er overstået, men det bringer aldrig Sofia tilbage, siger Maria Nunez, mor til et af de ni drabsofre.

Goudeau blev inden sin anholdelse i 2006 kendt som Baseline-dræberen, da alle forbrydelser fandt sted langs Baseline Road i Phoenix.

Truede gravid søster
Han boede selv i nærheden af gerningsstederne, hvor unge kvinder blev fundet sexmisbrugt og skudt. De blev typisk overfaldet og dræbt ved højlys dag.

Læs: Hans første offer var stripper

Annonce:

Goudeau afsoner i forvejen en dom på 438 års fængsel for et sexoverfald med forbindelse til Baseline-drabene.

I sommeren 2005 voldtog han en ung kvinde, mens han holdt en pistol mod hendes søsters gravide mave. Bagefter misbrugte han den gravide søster.

Det var dna-spor fra denne forbrydelse, der førte politiet på sporet af sexgalningen.

Appellerede til juryen
Først for nylig blev han kendt skyldig i de ni drab og kunne dermed idømmes dødsstraf. Anklager Patricia Stevens sagde, at Goudeau var usædvanlig brutal.

– Han nød at have magt over sine ofre. Han nød at true dem med vold og død, sagde anklageren inden strafudmålingen.

Forud for dommen havde Goudeau taget ordet i retten og talt direkte til juryen.

– Jeg er ikke et monster, sagde han og opfordrede juryen til at 'følge deres hjerte', når de skulle vurdere hans straf.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: