Endelig dom over Dennis' overfaldsmand

Dødsslag i Kolding: 23-årige Dennis døde efter slag fra 19-årig. Overfaldsmanden beder familien om tilgivelse

En 19-årig mand er nu endegyldigt blevet kendt skyldig i et dødsslag, der kostede den 23-årige Dennis Kaufmann Larsen livet. (Privatfoto)
En 19-årig mand er nu endegyldigt blevet kendt skyldig i et dødsslag, der kostede den 23-årige Dennis Kaufmann Larsen livet. (Privatfoto)

Straffen blev endegyldigt på seks måneder. Det fastslog Vestre Landsret fredag, hvor en 19-årig Koldinggenser blev kendt skyldig i indirekte at være skyld i den 23-årige Dennis Kaufmann Larsens død.

Den 19-årige har allerede afsonet tre måneder af straffen og har reelt set angiveligt kun en måned tilbage. Men det er intet for regne med den samvittighed, der skal følge ham resten af livet over at have været skyld i en anden mands død.

- Det er ikke fordi, nogen skal få ondt af mig, men jeg har mærket konsekvenserne af denne her sag.

'Undskyld'
- Jeg er utrolig ked af den smerte, jeg har påført Dennis' familie. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at et skænderi skulle ende sådan her. Men det skal jeg nu leve med resten af livet, og jeg håber, at hans familie kan tilgive mig, lød det - ifølge hans forsvarer Mette Grith Stage - fra den brødbetyngede mand, da han fredag tog det sidste ord i retten inden domsvoteringen.

Dennis Kaufmann Larsen døde efter en sommernat på Akseltorv at have været oppe at slås med den 19-årige, der plantede to knytnæveslag i hovedet på den 23-årige.

En obduktionsrapport viste dog senere, at det var en misdannelse i den unge mands hoved, som gjorde hans blodkar meget porøse, der i sidste ende kom til at koste ham livet.

Byretten i dømte for knap to måneder siden den 19-årige seks måneders fængsel, men sagen blev anket af anklagemyndigheden. Fredag måtte Dennis Kaufmann Larsens familie - hans mor og søster var dukket op for at høre dommen - affinde sig med, at deres søns overfaldsmand får en endegyldig straf på seks måneder.

Det har i dag ikke været muligt at få fat i Dennis Kaufmann Larsens familie for en kommentar på dommen og den 19-åriges undskyldning i retten.