TV: Mindst seks dræbt i flystyrt

Familie frygtes udslettet i Arizonas bjerge

En helikopter retter sin projektør mod ulykkesstedet i Superstition Mountains i Arizona. (Foto: AP)
En helikopter retter sin projektør mod ulykkesstedet i Superstition Mountains i Arizona. (Foto: AP)

Myndighederne i Arizona frygter at alle seks personer om bord på et mindre privatfly er omkommet. Tre af passagererne var børn, hvoraf det ene på nuværende er bekræftet omkommet. Man leder stadig efter de andre personer.

Flyet styrtede ned i bjergkæden Superstition Mountains øst for Phoenix i delstaten Arizona i går omkring klokken 18. 30.

Se når flyet styrter i klippet ovenfor og hør en af redningsarbejderne fortælle om situationen - Man kan se lyset fra flyet til venstre i billedet, hvorefter det kortvarigt forsvinder, inden selve eksplosionen finder sted.

Elias Johnson, der er talsmand for politiet i Pinal County oplyser, at alle de formodet omkomne er i familie med hinanden.

- Vi håber ved gud, at nogen eventuelt har overlevet styrtet, men det ser ikke godt ud, siger Elias Johnson.

Da flyet styrtede ned og brød i brand forårsagede det en skovbrand, der meldes ude af kontrol.

Søger med infrarødt lys
Redningsmandskab kæmper for at finde overlevende ved nedstyrtningsstedet i de uvejsomme bjerge omkring 70 kilometer øst for det centrale Phoenix.

Blandt andet søger man med infrarødt lys for at opdage bevæggelse på jorden, men på nuværende tidspunkt er der ikke spor efter nogen personer. Det oplyser lokale myndigheder.

Redningsarbedet besværliggøres af det meget ufremkommelige tærren, som Superstition Mountains er.

Flyet, en tomotorers Rockwell AC69, var lettet fra Falcon-lufthavnen i Mesa og var ejet af et det lille private flyselskab Ponderosa Aviation Inc.