Der er lynch-stemning i den lille by Gullestrup, efter en 10-årige pige lørdag aften blev udsat for en fuldbyrdet voldtægt i et skovstykke.
Ekstrabladet.dk har talt med en af farens gode venner, der fortæller, at de har aftalt at mødes 25 mand søndag aften, og så vil de gå fra dør til dør, indtil de finder gerningsmanden. Bevæbnet med knive og andre våben.
- Nu er der krig i Gullestrup, siger vennen og viser en stor kokkekniv, som han har fundet frem til lejligheden.
Læs også: 10-årig pige truet og udsat for voldtægt
Pigens far er dog ikke med i selvtægtsplanerne.
Politiet har hørt om selvtægtsplanerne og understreger, at man skal lade politiet gøre deres arbejde.
Maner til besindighed
- Det er klart, at vi er opmærksomme på det. Vi bliver nødt til at mane til besindighed. Jeg medgiver, at det er en meget alvorlig forbrydelse. Men vi vil gerne bede om arbejdsro. Det vil absolut ikke være en fordel, hverken for politiet eller andre, hvis man griber til selvtægt, siger vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Læs også: Naboer: Det glemmer hun aldrig
Han tilføjer, at det absolut ikke vil gavne i jagten på gerningsmanden.
- I værste fald kan det risikere at ødelægge noget af efterforskningen for poltiet. Men jeg tænker, at det må være enkeltpersoner, som pisker en steming op. Jeg tror ikke, at den almindelige borger i Gullestrup overvejer det, siger han.
Politiet har stadig ikke noget spor af gerningsmanden, som beskrives som afrikansk af udseende, 16-18 år gammel med kort, sort krøllet hår og iført mørkt tøj.
- Nu har vi haft en afhøring af kvinden med schæferhunden. Men det har ikke bragt væsentligt til efterforskningen, fortæller vicepolitiinspektøren.
Kvinden har forklaret, at hun så pigen komme ud fra skovstykket, og hun var sammen med pigen nogle få minutter, før familien, der selv var ude og lede, nåede frem.
VED DU NOGET? Tip ekstrabladet.dk - send en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk