Offeret: Bendtner sparkede mig ned

- Det var et regulært overfald, siger 31-årig, der røg i totterne på Nicklas Bendtner

- DBU løb fra aftalen, siger Jesper Jensen. Han var selv skyld i to beskadigede knoer, da han slog hånden ind i væggen. (Foto: Thomas Sjørup)
- DBU løb fra aftalen, siger Jesper Jensen. Han var selv skyld i to beskadigede knoer, da han slog hånden ind i væggen. (Foto: Thomas Sjørup)

Se landsholdsspillerne undvige pressen efter kampen mod Finland i klippet over artiklen

Det var ikke to tosser i tumult, det var et rendyrket overfald og det var Nicklas Bendtner, der var overfaldsmanden.

Sådan lyder angrebet fra den mand, som natten til lørdag skal være blevet sparket ned af den danske landsholdstjerne - en batalje, der medførte overskrifter som Danske stjerner nævnt i voldsanmeldelse og Landsholdet meldt til politiet efter tumult.

Ekstra Bladet har talt med den 31-årige Jesper Jensen, der var manden, som var i klinch med Nicklas Bendtner i de sene nattetimer på Hotel Marienlyst. Han hævder, at det var flok berusede og arrogante landsholdsspillere, der fyldte hele hotellet, som var skyld i at situationen udviklede sig.

Efter at Jesper Jensen var gået i seng, buldrede det på hans dør. Da han åbnede stod Daniel Agger uden for. Jesper Jensen krævede ro. Og de to kom op at skændes, men skildtes uden nævekamp.

Da det ti minutter senere bankede på døren igen var det Nicklas Bendtner, der stod udenfor.

- Har vi et problem, lød provokationen fra ham, siger Jesper Jensen.

Læs meget mere om overfaldet og den fugtige nat på Hotel Marienlyst i Ekstra Bladet onsdag.

Og så udviklede tingene sig. Det endte med et højlydt skænderi og da Jesper Jensen ville lukke døren, fik han først et spark på skulderen og derefter et i maven.

- Det var et reelt overfald, siger Jesper Jensen i Ekstra Bladet onsdag.

Læs i Ekstra Bladet onsdag: DBU ville købe ofrets tavshed med en kamptrøje.

- Jeg står kun frem, fordi DBU brød vores aftale. Vi havde en aftale om, at ingen skulle udtale sig. Og så ser jeg at DBU's kommunikationschef vasker hænder på alle omkring holdet. Og at det nærmest er mig, der er den skyldige.

Læs hele Jesper Jensens historie i Ekstra Bladet i dag.