Tidligere kollega: Turde ikke være alene med 49-årig incest- og mordanklaget

Bekendt til den incest- og mordsigtede 49-årige kalder ham en, der har svært ved at acceptere et nej

I fem dage gravede politi og arkæologer efter et spædbarn i i Odsherred i en uhyggelig sag om årelangt sex-misbrug. (Foto: Michael Schmidt)
I fem dage gravede politi og arkæologer efter et spædbarn i i Odsherred i en uhyggelig sag om årelangt sex-misbrug. (Foto: Michael Schmidt)

En kvindelig bekendt til den 49-årige mand, der sammen med sin 64-årige onkel sidder varetægtsfængslet under mistanke for at misbruge sin egen datter og tilmed slå et spædbarn ihjel, fortæller, at den 49-årige mand har haft svært ved at opføre sig ordentlig overfor kvinder. Det siger kvinden til bt.dk

- Han er jo ikke et af guds bedste børn, siger kvinde, en tidligere kollega, til avisen.

Læs også: Lig af spædbarn kan være forsvundet

Hun fortæller, at den 49-årige mand har haft meget svært ved at finde kvindelige bekendtskaber.

- Det er en mand (den 49-årige varetægtfængslede, red.), jeg aldrig nogensinde kunne tænke mig at være alene med. Han er meget nærgående og har meget svært ved at forstå et nej, siger den kvindelige bekendte, der ikke var overrasket over den 49-årige mands varetægtsfængsling, da hun fik nyheden i lørdags.

Da den sexmisbrugte pige, der i dag er 23 år, var 13-14 år, blev hun indlagt på Holbæk Sygehus med en alvorlig spiseforstyrrelse. Hun var indlagt i sammenlagt et halvt år.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på nu, om det har haft noget at gøre med misbruget, siger hun, der har fået episoden fortalt af pigens mor, siger den tidligere kollega.