17-årig tævet af tæskehold

Politiet efterlyser fire-fem ukendte gerningsmænd

Overfaldet skete på Søren Frichs Vej i Åbyhøj vest for Aarhus. (Foto: Googlemaps)
Overfaldet skete på Søren Frichs Vej i Åbyhøj vest for Aarhus. (Foto: Googlemaps)

En 17-årig dreng blev natten til søndag overfaldet og tævet af fire-fem ukendte gerningsmand vest for Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi over for ekstrabladet.dk.

- Den forurettede var på vej hjem fra en privatfest, da han pludselig blev passet op af fire-fem mænd, der kom kørende i en mørk bil, fortæller vagtchef Amrik Chadha til ekstrabladet.dk.

Mændene hoppede ud af bilen og slog og sparkede den 17-årig flere gange. Det resulterede blandt andet i en flækket tand, sår og hudafskrabninger i ansigtet. Efter overfaldtet blev den 17-årige efterladt på vejen, af overfaldsmændende, der kørte væk i samlet flok - muligvis i en Peugeuot.

Foreløbigt ved politiet ikke, hvem der står bag det voldsomme overfald, der skete på på Søren Frichs Vej i Åbyhøj vest for Aarhus. Og derfor beder de offentligheden om hjælp.

- Vi ved stadigvæk ikke, hvem gerningsmændene er, men slagsmålet er sandsynligvis startet i forbindelse med en privatfest, hvor den forurettede og en eller flere af gerningsmændende har deltaget. Derfor hører vi selvfølgelig gerne fra deltagerne til festen eller fra vidner til selve overfaldet.

Østjyllands Politi beder eventuelle vidner til det voldsomme overfald om at henvende sig på tlf. 87311448 eller 114.

Ved du noget? Tip ekstrabladet.dk - send en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk